SAS Cargo og Kim Johansen International Transport A/S indgår millionkontrakt for overfladetransport
SAS Cargo og Kim Johansen International Transport A/S indgår millionkontrakt for overfladetransport SAS Cargo Group A/S og Kim Johansen International Transport A/S har indgået en femårig aftale om flere destinationer i Skandinavien, Finland og Europa. Størstedelen af transporterne bliver til og fra SAS Cargos interkontinentale flyvninger og komplementerer således SAS Cargos øvrige netværk. Aftalen repræsenterer en årlig tonnage på ca. 120.000 tons og svarer til omkring 20.000 feedertransporter. Den nye aftale skal sikre fokus på fortsat produktudvikling. Kim Johansen International Transport A/S vil fremover være totalansvarlig for alle SAS Cargos overfladetransporter inden for Europa. Det inkluderer ansvar for aftaler med underleverandører for at sikre en klar ansvarsfordeling, høj kvalitet og "én kundeindgang" for SAS Cargo. -SAS Cargo vil sikre mere effektive transportløsninger, samt optimal økonomi og kvalitet gennem øget fokus på truckstyring. Vi er overbeviste om at samarbejdet med Kim Johansen International Transport A/S vil skabe positive effekter for såvel aftaleparterne som for vores kunder, siger Peter Grønlund, administrerende direktør i SAS Cargo Group A/S. Parterne vil vurdere mulighederne for et tættere samarbejde på andre områder og analysere mulige synergier ved integration af administrative systemer. Desuden regner SAS Cargo med at etablere en dedikeret funktion på truck i løbet af foråret. For yderligere information kontakt venligst: Kenneth Marx, Director SAS Cargo Telefon: +45 3232 7160 - Mobil: +45 23 22 7160 Peter Grønlund, Administrerende direktør SAS Cargo Group A/S Telefon: +45 3232 4748 Kim Johansen, Administrerende direktør Kim Johansen International Transport A/S. Telefon: +45 4395 9300 - Mobil: +45 4031 4864 SAS Cargo Group A/S Press Department: Mobil: +45 2322 6733 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/01/08/20020108BIT00160/bit0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/01/08/20020108BIT00160/bit0001.pdf