SAS Cargo overtager Novias fragthåndtering i København
SAS Cargo overtager Novias fragthåndtering i København SAS Cargo overtager Novia Cargo i Københavns Lufthavn fra 1. januar 2003. Dermed overtager SAS Cargo en virksomhed med cirka 100 ansatte og en årlig omsætning omkring 50 MDKK fordelt på fragt og post. Med handlen øger SAS Cargo fragtkapaciteten i København med over 20 procent og kan i fremtiden betjene kunderne fra to terminaler i Københavns Lufthavn. - Med købet af Novia Cargo ønsker vi at positionere os for yderligere at kunne give markedet og dermed vore kunder en bedre kvalitet og service, udtaler Peter Grønlund, der er administrerende direktør for SAS Cargo Group A/S. - Vi ønsker at fastholde København som en attraktiv fragt-hub for vores og Novias kunder, og det har ført til overtagelsen af Novia Cargo. Peter Grønlund udtrykker derudover glæde over, at kunne tilbyde Novia Cargos medarbejdere yderligere udfordringer og bedre fremtidsudsigter. - Efter otte måneder med usikkerhed om selskabets fremtid, er jeg meget glad for aftalen med SAS Cargo. Vi har i år mærket en utrolig loyalitet blandt vores kunder og medarbejdere, og jeg er meget tilfreds med at SAS Cargo overtager ansvaret for virksomheden i fremtiden, siger fragtchef for Novia Cargo, Jesper Funch, der fortsætter som fragtchef for cargo terminalen. Aftalen med Novia giver SAS Cargo den ønskede kapacitetsforøgelse en række år frem i tiden. - Vi er inde i en god udvikling i Danmark, og uden overtagelsen af Novia Cargo kunne vi forudse at have opbrugt kapaciteten på vores terminal indenfor få år, siger Per Krogshede, der er direktør for Cargo Operations i København, og som nu overtager ansvaret for Novia Cargos terminal og medarbejdere. Henrik Andersen, der er bestyrelsesformand for Novia Denmark udtrykker ligeledes stor tilfredshed med salget, der sikrer Novia Gruppen et godt fundament for den fremtidige drift af passager- og rampe divisionerne i Danmark og Sverige. Samtidig skaber det en god løsning for Novia Cargos kunder og medarbejdere. SAS Cargo Group A/S er et selvstændigt selskab ejet 100% af SAS Group. SAS Cargo havde i 2001 en omsætning på 2,2 milliarder DKK og har 1180 medarbejdere i Skandinavien og 200 udenfor Skandinavien. SAS Cargo er desuden partner i WOW alliancen, der også består af Lufthansa Cargo, Singapore Airlines Cargo og Japan Airlines Cargo. Relevante billeder kan hentes på: http://www.sascargo.com/news_facts/image_archive/image_archive.asp?cat=7 For yderligere information: Adm. Direktør SAS Cargo, Peter Grønlund: +45 32 32 47 48 Direktør Cargo Operations, Per Krogshede: +45 32 32 46 68 Kommunikationschef SAS Cargo, Marianne Aarseth: + 45 3232 2448 Bestyrelsesformand Novia Denmark, Henrik Andersen: + 45 33 33 81 00 Adm. Direktør Novia Denmark, Stig Thygesen: +45 32 47 40 11 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/11/11/20021111BIT00340/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/11/11/20021111BIT00340/wkr0002.pdf http://www.waymaker.net/bitonline/2002/11/11/20021111BIT00340/wkr0003.ppt Appendix