SAS Cargo udnævner ny chef for kommerciel division
Ny kommerciel Vice President i SAS Cargo SAS Cargo har udpeget Jimmy Kjærsvold som ny ansvarlig for den kommercielle division i SAS Cargo med ansvar for SAS Airmail, speditionsfirmaet Trust, samt produkt- og forretningsudvikling. Jimmy Kjærsvold (41) har mange års erfaring indenfor luftfragtbranchen og kommer fra en stilling som Director i Maersk Air Cargo. Han starter i SAS Cargo 1. september 2004. - Gennem sine 20 år i Maersk Air Cargo har Jimmy opnået en værdifuld kommerciel erfaring som, kombineret med hans personlighed, gør ham til den rette til at videreføre vores strategi indenfor den kommercielle udvikling af SAS Cargo, siger adm. direktør Kenneth Marx - Den globale udvikling har medført et behov for at gods hele tiden skal transporteres på tværs af verdensdele. Jeg tror på, at de virksomheder, som er i stand til at drive en succesrig forretning i fremtiden er de som er i stand til at garantere en høj kvalitet sammen med en sikker og hurtig fremsendelse og levering. SAS Cargo står for mig som en professionel virksomhed, der er i stand til at kunne være med i denne liga og har mulighederne for at udvikle virksomheden yderligere, hvilket jeg meget gerne vil tage del i. Jeg ser frem til en spændende fremtid med de mange udfordringer som venter mig i SAS Cargo, siger Jimmy Kjærsvold. SAS Airmail er blandt de største distributører af international post og transporterer årligt omkring 37500 tons post. Trust har specialiseret sig i specialtransporter såsom levende dyr, reservedele, kunst, musikinstrumenter med videre og omsætter årligt for omkring 200 MSEK (22 MEUR). SAS Cargo er et selvstændigt aktieselskab, som er ejet af SAS Gruppen. SAS Cargo omsatte i 2003 for 2.954 millioner SEK (325 MEUR) og havde i 2003 1249 medarbejdere i Skandinavien og 130 udenfor Skandinavien. For yderligere information Head of Corporate Communications SAS Cargo Group A/S, Ulrik Marschall: +45 3232 6733 eller e-mail: sas.cargo@sas.dk ------------------------------------------------------------ Denne information blev leveret af http://www.waymaker.dk Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2004/08/13/20040813BIT00100/wkr0001.pdf