Alle SAS fly fra København lander nu i London-Heathrow.
Alle SAS fly fra København lander nu i London-Heathrow. Samtlige SAS fly til London fra København vil fra og med den 28 oktober i år lande på den mest centrale og største lufthavn i London området, Heathrow, 24 km fra det centrale London. SAS koncentrerer dermed alle fly fra København til London-Heathrow. SAS Stavanger - London rute vil fortsat benytte Stansted Lufthavn. For at SAS også fremover skal kunne håndtere den store efterspørgsel efter hyppige forbindelser til London har SAS tidligere øget kapaciteten mellem København og London-Heathrow med en yderligere frekvens til totalt 7 per dag. Endvidere vil SAS nye Airbus 321 også blive sat ind på København - London Heathrow strækningen, hvilket vil øge sædekapaciteten, i det hvert fly kan tage 184 passagerer. - Heathrow er af vores kunder den foretrukne lufthavn i London området, og det er derfor naturligt, at vi nu koncentrerer alle vores ressourcer der. Og med den kommende kapacitets udvidelse, vil SAS fortsat kunne tilbyde et bredt trafikprogram og attraktive priser, siger Vagn Sørensen, Vicekoncernchef i SAS. Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen For yderligere information venligst kontakt: Jens Wigen, Director Network Planning, tel: +46 709 971992. Vagn Sørensen, Vicekoncernchef, SAS Group - Airline Commercial, tel: +46 8 797 14 61 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2001/06/28/20010628BIT00850/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2001/06/28/20010628BIT00850/bit0001.pdf