Disney lancerer familiefilmen Flyvemaskiner sammen med SAS
SAS og The Walt Disney Company Nordic har indgået en samarbejdsaftale om animationsfilmen Flyvemaskiner – en historie som bygger videre på succesfilmene Biler og Biler 2. Aftalen betyder, at verdens største underholdningsselskab Disney og Skandinaviens største flyselskab SAS samarbejder om lancering af filmen i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Når Disneys nyeste animerede familiefilm Flyvemaskiner snart får premiere i Danmark, vil biografgæster genkende andet end Biler. Den velkendte blå SAS-firkant bliver synliggjort i forbindelse med en række af de initiativer Disney Nordic gennemfører omkring biografpremieren og premiere på DVD/Blu-ray. SAS vil også selv markedsføre filmen, blandt andet via nyhedsbreve til kunder og loyalitetsmedlemmer i Eurobonus.
- SAS er det flyselskab, som familier foretrækker, og hvert år rejser 90.000 børn alene med os over hele verden. Vi lægger stor vægt på at give familierne gode oplevelser med børnerabatter på billetter og særlig opmærksomhed omkring rejsen, så børn og forældre kan føle sig trygge. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi har fået mulighed for at samarbejde med Disney om lancering af netop denne opfølger til succesfilmene Biler, hvor Disney spreder glæde omkring flyvemaskiner, siger strategi- og markedschef Stefan Hedelius, SAS.
For at øge opmærksomheden omkring lancering af Flyvemaskiner samarbejder Disney med udvalgte flyselskaber over hele verden. Det sker inden for rammen af det nye forretningsområde Disneymedia+, som fokuserer på reklame og strategiske virksomhedssamarbejder.
- I Norden er SAS den indlysende samarbejdspartner for os. Vi deler ambitionen om at skabe postive oplevelser for alle, som bruger vores produkter. Vi deler også engagement i familiesegmentet – og eftersom temaet på vores næste storfilm er flyvemaskiner, er dette en perfekt start på et stærkt partnerskab inden for rammerne af Disneymedia+, siger markedsdirektør Anna Glanmark, The Walt Disney Company Nordic.
Ud over SAS samarbejder Disney med British Airways i Storbritanien, Lufthansa i Tyskland og American Airlines i USA omkring lanceringen af Flyvemaskiner.
Filmen Flyvemaskiner har biografpremiere i Danmark den 26. september.
For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling
Trine Kromann-Mikkelsen
Telefon: 3232 3135
E-mail: trine.kromann-mikkelsen@sas.dk
Linda Andersson
Kommunikationschef, The Walt Disney Company Nordic
Telefon: +4670 510 72 38
E-mail: linda.m.andersson.-nd@disney.com
SAS er Skandinaviens største flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star Alliance ™ og sammen med vores 26 partnere flyver vi til over 1300 destinationer i 190 lande. For mere information, besøg http://www.sas.dk