Henriette Fenger Ellekrog ny HR-direktør i SAS-koncernen
Henriette Fenger Ellekrog er udpeget som HR-direktør i SAS-koncernen og medlem af SAS' koncernledelse.
Henriette Fenger Ellekrog er i dag koncerndirektør med ansvar for Human Resources samt Chief of Staff i televirksomheden TDC.
Hun har haft ledende stillinger i TDC siden 1998, bl.a. som personaledirektør i TDC Mobil i perioden 2002-2004 samt som koncernens HR-direktør i 2004-2006.
Inden Henriette Fenger Ellekrog kom til TDC, arbejdede hun for konsulentvirksomheden Mercuri Urval og for Peptech - en australsk virksomhed i bioteknologisektoren.
Henriette Fenger Ellekrog har en videregående uddannelse som cand.ling.merc. fra Handelshøjskolen i København, er merkonom fra Niels Brock Handelsskole og er desuden uddannet fra INSEAD og London Business School.
Hun er medlem af bl.a. Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg i Dansk Industri og Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere.
Henriette Fenger Ellekrog tiltræder sin stilling i SAS den 1. oktober 2007.
SAS Group Corporate Communications