Lavpris på Internet

Report this content

Lavpris på Internet til Paris, Amsterdam, Bruxelles, Berlin, London og Oslo Nu introducerer Scandinavian Airlines flere lave Internetpriser til attraktive destinationer i Europa. Med salgsstart 20. september kan man købe billetter på www.sas.dk. Prisen t/r til London er 795,- . Prisen til Paris, Amsterdam, Bruxelles og Berlin t/r er 995,- og til Oslo t/r 1195,-. Billetterne kan bookes på samtlige afgange til Paris, Amsterdam, Bruxelles og Berlin og på udvalgte afgange til London og Oslo. Der er et begrænset antal pladser. - Vores lave Internetpriser til London har i de seneste måneder tiltrukket en stor gruppe nye kunder, som ikke tidligere har rejst med os, siger Jens Aaløse, marketingchef for SAS Airline i Danmark. Mere for pengene Med Scandinavian Airlines vil kunderne blandt andet få følgende: - Mad, drikke og aviser ombord - Flyvning mellem hovedlufthavne (i stedet for sekundære lufthavne) - EuroBonus-point - Stort antal afgange at vælge imellem - Serviceløfte efter EU-kommissionens retningslinjer - SAS står for god service i alle faser af rejsen, og det ved vore kunder, siger Jens Aaløse. Vi arbejder til stadighed med kvalitetsmål. Scandinavian Airlines giver en højere grad af service end retningslinjerne fra EU-kommissionen angiver både før, under og efter rejsen. Serviceløftet betyder, at passagererne behandles korrekt, hvis der skulle opstå hændelser eller afvigelser i løbet af rejsen. Priserne til de seks byer er inklusive skatter og afgifter, og rejsen kan kun bookes på www.sas.dk eller gennem nogle af vores online agenter. Særlige regler gælder for booking af billetten og rejsens varighed. For information om samtlige regler og booking af de nævnte billetter henvises til www.sas.dk. For yderligere information kontakt venligst Jens Aaløse, marketingchef, Scandinavian Airlines, Danmark på telefon 32 32 36 35. Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/09/19/20020919BIT00790/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/09/19/20020919BIT00790/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links