Lederskifte på vej i SAS i Danmark

Report this content

Vice. adm direktør i SAS Scandinavian Airlines Danmark, Jens Wittrup Willumsen, har besluttet at forlade SAS ved udgangen af september.

Willumsen har haft flere ledende poster i SAS, senest som salg- og marketingdirektør i Scandinavian Airlines Danmark.

Adm. dir. Susanne Larsen beklager, at hun nu skal sige farvel til Jens W. Willumsen. "Jens Willumsen har været medlem af direktionen i det danske flyselskab i over 2 år, og han har spillet en meget aktiv rolle i den forandringsproces, som SAS har været igennem på den kommercielle side af forretningen. Jens er en dygtig og inspirerende leder, og han er kendetegnet af at være utroligt drivende og innovativ, " siger Susanne Larsen ogfortsætter:

"Jens og jeg har haft et rigtigt godt og konstruktivt samarbejde. Jeg har hele tiden vidst,at Jens kun var til låns i en begrænset periode, det var en del af aftalen, da han kom til København fra sit tidligere SAS-job i Stockholm. Jeg er selvfølgelig ked af, at tiden nu er inde til, at Jens forlader os, og at jeg personligt mister ham som sparringspartner. SAS udvikler og har mange dygtige og attraktive ledere, Jens er afgjort en af dem, så jeg ønsker ham rigtig god vind fremover. Jeg er sikker på, at han bliver meget værdifuld for sin kommende arbejdsplads".

Jens Willumsen siger om sit farvel:
"Afskeden med SAS er et personligt og aktivt valg. Jeg synes, at tiden er moden til, at jeg skal videre efter 5 år her i 2. omgang i SAS. Jeg føler, at jeg har afsluttet den opgave, som jeg blev stillet, og det glæder mig, at selskabet er på rette vej. Jeg er især glad for, at det er et kommercielt ambitiøst SAS, som jeg forlader. Når jeg slutter i SAS i september, så vil jeg umiddelbart gå i gang med at finde ude af, hvor min næste store udfordring skal ligge", siger Jens W. Willumsen.

Der vil blive holdt afskedsreception for Jens W. Willumsen i september. Efterfølgeren er endnu ikke udpeget, men search-processen er i fuld gang, og navnet på den nye salgs- og marketingdirektør forventes offentliggjort i slutningen af september.

Abonner

Dokumenter og links