New Nordic by SAS bliver relanceret: Ny bæredygtig emballage

Report this content

SAS lancerer en ny indpakning af det prisbelønnede New Nordic by SAS-koncept. Designet og materialerne betyder, at der spares op til 51 tons plastik om året, og det er et afgørende skridt på vejen mod målet om 100 procent bæredygtige materialer ombord i 2030.

New Nordic by SAS-konceptet er en nytænkende, moderne madoplevelse ombord. Menuerne består af lokalt producerede og sæsonmæssige råvarer, og lige fra det blev lanceret i 2017, har konceptet haft fokus på bæredygtighed og kvalitet.

Nu relanceres selve indpakningen og cuben med et nyt design og mere bæredygtige materialer.

“Vi udvikler løbende vores produkter og evaluerer hele tiden på, hvordan vi kan udvikle en mere bæredygtig måde at rejse på. Alle skridt tæller, og ombord fjerner vi blandt det, der ikke er brug for, og arbejder på at finde innovative, nytænkende løsninger for vores materialer og indpakning” siger Karl Sandlund, EVP & Chief Commercial Officer, SAS.

“New Nordic by SAS-madkonceptet, som serveres i cuben, er et glimrende eksempel på, hvordan vores produkter ombord er medvirkende til, at vi kan indfri vores mål. De vigtigste initiativer er dog fortsat fornyelsen af flåden, øget brug af biobrændstof og dedikeret støtte til udvikling af elektriske fly,” siger han.

Relanceringen af New Nordic by SAS-konceptet bidrager til, at plastforbruget reduceres med 51 tons om året. SAS har i samarbejde med leverandører fundet en løsning, som erstatter den indvendige plastikbeholder i cuben med en lavet af FSC*-godkendt papir, der har en belægning af økologisk, plantebaseret plastik i stedet for oliebaseret plastik. 

Fra den 21. november vil cuben kun indeholde det bestik, der er behov for til hvert måltid, og samtidig bliver et helt nyt bæredygtigt bestik gradvist lanceret fra december og frem til maj 2020, hvor det vil findes i alle cuber. Det er lavet af plantebaseret plastik, som er fremstillet af vegetabilsk olie, der med naturlig fermentering og mikroorganismer omdannes til et råmateriale, som kan komposteres. SAS vil være blandt de første til at benytte denne type engangsbestik, der lige nu er den eneste plastikløsning i overensstemmelse med engangsplastdirektivet (European SUP).

I stedet for at lægge vådservietter i hver eneste cube, får kunder dem nu tilbudt, hvis de beder om det, og bestikket er fremover pakket ind i papirservietter fremstillet af genbrugsmateriale.

SAS har gennem det seneste årstid løbende introduceret ændringer ombord for at udvikle en mere bæredygtig rejse. Tax Free-vognen er fjernet for at reducere vægten og dermed brændstofforbruget, og der er blevet lanceret flere muligheder for at forudbestille mad for at mindske madspild og vægten.

*Forest Stewardship Council er en certificeringsorganisation, som tjekker og bekræfter, at det anvendte papir er fremstillet af træer fra skove, der forvaltes bæredygtigt. 

Abonner

Multimedia

Multimedia