Ny administrerende direktor og koncernchef i SAS
Ny administrerende direktør og koncernchef i SAS SAS bestyrelse har i dag udnævnt Jørgen Lindegaard, nuværende administrerende direktør og koncernchef i GN Store Nord a/s, til ny administrerende direktør og koncernchef i SAS. Han tiltræder sin ny stilling 1. juni 2001. Jan Stenberg forlader i overensstemmelse med sin kontrakt SAS ved halvårsskiftet 2001 efter godt 7 år som administrerende direktør og koncernchef. Jørgen Lindegaard er født 1948 og er civilingeniør. Han har en baggrund inden for telekommunikation og har siden 1975 haft flere forskellige poster. Han har været administrerende direktør for Fyns Telefon A/S, KTAS og direktør i Tele Danmark. Han kom til GN Store Nord 1996 og blev administrerende direktør 1997. GN Store Nord er et af Danmarks største teknologiselskaber, der driver virksomhed inden for områderne høreapparater, telefonheadsets og testudstyr for telekommunikation i 70 lande. GN Store Nord er noteret på børserne i København og London og er blandt de mest omsatte i Danmark. - Jørgen Lindegaard har vist gode lederegenskaber i selskaber i stærk udvikling og forandring. SAS vil kunne drage nytte af hans kommunikative evner såvel i det interne udviklingsarbejde som i relationer til kunder og aktiemarkeder, siger Bo Berggren, formand for SAS bestyrelse. Fotos findes tilgængelige på: http://www.scandinavian.net/company/newsfacts/press/latest.asp Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/11/23/20001123BIT00410/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/11/23/20001123BIT00410/bit0002.pdf