Ny afisningsvæske mere skånsom for miljøet
Ny afisningsvæske mere skånsom for miljøet Til efteråret går SAS koncernens fem flyselskaber over til en nyudviklet afisningsvæske. SAS har sammen med firmaet Kilfrost udviklet en afisningsvæske uden stoffet Triasol. Et stof som har lang nedbrydningstid og som akkumuleres i fødekæden. Hvert år bruger SAS koncernens flyselskaber cirka 4.500.000 liter afisningsvæske. Væsken skal forhindre isdannelse på vingerne og er dermed nødvendig for en sikker flyvning. Det meste af væsken opsamles i forbindelse med afisningen og genanvendes efter at have passeret et rensningsanlæg. Mindre mængder følger dog med flyet og spredes i lufthavnens nærområde. - SAS har som den første flykoncern frembragt en ny afisningsvæske med betydeligt bedre miljøegenskaber end tidligere. Vi håber, at flere flyselskaber følger vores eksempel og begynder at anvende afisningsvæske uden Triasol, siger Niels Eirik Nertun, miljøchef i SAS koncernen. Kravet om at fjerne Triasol kommer oprindelig fra det norske Statens Förurensnings Tilsynet, SFT. I de øvrige skandinaviske lande er Trasol stadig en tilladt ingrediens i afisningsvæske. - Vi har valgt at indføre den nye afisningsvæske over en bred front og har ikke ventet på nye regler i Danmark og Sverige. Den nye væske er SAS- godkendt, og vi håber, den blivet et standardprodukt på markedet, siger Niels Eirik Nertun. Triasol havde en rustbeskyttende funktion men har efter et omfattende forsknings- og udviklingsarbejde kunnet erstattes med et mindre miljøbelastende stof. SAS vil indføre den nye afisningsvæske for samtlige flyselskaber indenfor SAS koncernen fra og med efteråret 2003. For yderligere information kontakt: Niels Eirik Nertun, miljøchef, SAS koncernen, tlf. +47 648 178 12 eller mobil +47 957 178 12 Pictures available at: http://www.newsonline.nu/imgway/index.asp?pmid=28175 SAS CORPORATE COMMUNICATIONS ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/07/10/20030710BIT00340/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/07/10/20030710BIT00340/wkr0002.pdf http://www.waymaker.net/bitonline/2003/07/10/20030710BIT00340/bild.html Pictures