Ny undersøgelse: Danskerne værdsætter det personlige møde når de gør forretninger
Ny undersøgelse: Danskerne værdsætter det personlige møde når de gør forretninger Danske erhvervsfolk værdsætter det personlige møde, når de gør forretninger. Det viser en ny undersøgelse som er gennemført af Gallup og bestilt af SAS. 1000 danske erhvervsfolk er blevet interviewet om det personlige mødes betydning for forretningerne. Tilsvarende undersøgelser er gennemført i Norge og Sverige. Otte ud af ti erhvervsfolk i undersøgelsen synes, det er vigtigt at træffe den man gør forretninger med. Godt halvdelen af de der medvirkede i undersøgelsen synes samtidig, at det er svært at få et tillidsforhold til nogen man aldrig har truffet. - Danske erhvervsfolk viser sig at være mindre interesserede i personlige møder end nordmænd og svenskere, siger Rolf Randrup, direktør i Gallup A/S. I Danmark siger 78 procent, at det er vigtigt at have truffet den man skal gøre forretninger med. I Sverige er procentsatsen 92 procent og i Norge 95 procent. Danskerne synes også det er lettere at skabe tillid uden at træffes sammenlignet med kollegerne i Sverige og Norge. Nordmænd og svenskere mener, at de behøver rejse mere i forbindelse med deres job end danskerne gør. Det er specielt, når danskerne mødes med udlændinge, at de anser den personlige kontakt for vigtig og i særlig grad, når de gør forretninger uden for Europas grænser. Nordmændene og svenskerne har i lidt højere grad end danskerne behov for det personlige møde, også når det gælder kontakt med landsmænd. Nu er det kortlagt, hvor danske erhvervsfolk oftest mødes for at gøre forretninger. Danskerne forlægger sine forretningsmøder til kundens forretningslokaler og til restauranter i større udstrækning end deres skandinaviske kolleger. Derimod er der færre danskere som holder deres forretningsmøder på kontoret. I Norge er det ekstra populært at holde sine forretningsmøder på hoteller mens mange svenskere har deres forretningsmøder på messer. Undersøgelsen er gennemført blandt erhvervsfolk i danske virksomheder med flere end fem ansatte, som ofte har forretningsmøder og som ofte tager på forretningsrejse. Tilsvarende undersøgelser er gennemført i Norge og Sverige. Totalt er 3000 erhvervsfolk blevet interviewet i Skandinavien. - Som en af de største rejsevirksomheder i Skandinavien ser vi det som vores rolle at bidrage til udbredelsen af viden omkring rejser i samfundet, og hvad det er, der driver mennesker til at rejse. Vi har foretaget denne undersøgelse for at belyse et vigtigt område, der i dag ikke findes nogen samlet viden om, siger Jens W. Willumsen, Senior Vice President i SAS. For yderligere information venligst kontakt: Direktør Rolf Randrup, Gallup A/S, telefon 39 27 27 27 Troels Rasmussen, Informationschef, telefon 32 32 46 75 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen Rapporten findes på Gallup's hjemmeside: www.gallup.dk ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/04/10/20020410BIT00270/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/04/10/20020410BIT00270/wkr0002.pdf