På virtuel rundtur i SAS Lounge med Google Street View
Nu kan du se og udforske SAS Loungen i Københavns Lufthavn. Det foregår med Google Street View, og er ganske gratis.
For nylig præsenterede SAS muligheden for at udforske de ombyggede kabiner på langruteflyene med Google Street View. Og nu lancerer SAS så den samme mulighed for Loungen i København. De virtuelle besøgende får mulighed for at se alle detaljerne i den populære lounge, blandt andet de områder, der er indrettet til at de rejsende kan sidde og arbejde, madbuffet’en, børnehjørnet og det særligt eksklusive område for rejsende på Business.
-Vores frekvente rejsende sætter stor pris på at have adgang til et afslappende og roligt miljø, når de venter, og vores lounges tilbyder netop det miljø. Google Street View gør det nu muligt for flere mennesker at få indblik i vores tilbud og produkter, hvilket også ligger rigtig godt i tråd med vores ambition om at skabe innovative og digitale løsninger for vores kunder, siger Kenneth Christiansen, marketingchef for SAS i Danmark.
SAS lounges er tilgængelige for kunder med EuroBonus Guld og Diamant, for de, der har Star Alliance Guldkort og for passagerer, der rejser på SAS Business og SAS Plus. Der udover kan øvrige rejsende få adgang til SAS Lounges i udvalgte lufthavne mod betaling på 199 kroner i forbindelse med at man checker in på http://www.sas.dk/
Ud over København findes SAS Lounges blandt andet også i Stockholm og Oslo. Se også den komplette liste.
For yderligere information, kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35
Klik for at gå på opdagelse i SAS Loungen
Husk også at kigge op på 1. sal
SAS er Skandinaviens største flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star Alliance ™ og sammen med vores 26 partnere flyver vi til mere end 1300 destinationer i 193 lande. For mere information, besøg http://www.sas.dk
Tags: