Prisuddeling: SAS blev den helt store vinder

Report this content

SAS løb med fire ud af fire mulige priser til Danish Travel Award, der blev afholdt onsdag den 7. oktober. SAS blev kåret som ”Bedste charterflyselskab”, ”Bedste Indenrigsflyselskab”, ”Bedste Europæiske flyselskab” og ”Bedste oversøiske flyselskab”. Vinderne blev udpeget af kunder og rejsebranchen, og priserne vækker stor glæde hos SAS.

- Vi ved, at kunderne har store forventninger og krav til os. Dem prøver vi hele tiden at leve op til. Derfor har det også en stor værdi for os at modtage fire ud af fire mulige awards. Det viser, at kunderne anerkender vores produkt og ikke mindst den indsats vores medarbejdere gør hver dag for at sikre en enkel, smidig og god rejseoplevelse med SAS, siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndriftsdirektør i SAS.

Årets prisuddeling er den 21. i rækken. Sidste år blev SAS også kåret som bedste europæiske flyselskab og bedste oversøiske flyselskab. Det er første gang, at SAS tager alle luftfartpriserne til Danish Travel Award.

- Jeg vil gerne rette en stor tak til vores kunder, som viser os tilliden, og til vores medarbejdere, som har været med til at give kunderne de gode oplevelser. Vi oplever en stigende kundeloyalitet, som vi bestemt ikke tager for givet. Vi ved vi skal arbejde for at leve op til den hele tiden, siger Lars Sandahl Sørensen.

Med de rejsendes behov i centrum, investerer SAS kontinuerligt i tilbuddet de rejsende og oplevelsen før, under og efter rejsen. Forbedringerne omfatter nye digitale løsninger, større automatiseringer, ombyggede lounger, flere fordele i SAS EuroBonus-program - og ikke mindst nye langrutekabiner og nye langrutefly.

SAS har i alt 107 ruter fra danske lufthavne, hvilket svarer til mere end 14 millioner sæder i 2015.

For yderligere information kontakt venligst:
SAS' presseafdeling +4532323135

SAS er Skandinaviens største flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star Alliance ™ og sammen med vores 27 partnere flyver vi til mere end 1300 destinationer i 193 lande. For mere information, besøg http://www.sas.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia