RESERVER PLADS PÅ SAS’ FØRSTE FLYVNING MED ELFLY 2028

Report this content

Den 2. juni 2023 kl. 12.00 åbner SAS for pladsreservationer i Danmark, Norge og Sverige til sin første kommercielle flyvning med elfly nogensinde. SAS inviterer rejsende til at være med til at skrive det næste kapitel i flyhistorien med 30 pladser på de tre jomfrurejser, som kan reserveres – og som forventes at finde sted i løbet af 2028.  

Snart er det muligt at sikre sig plads på SAS’ første flyvninger med elektriske fly. Dermed kommer SAS ét skridt tættere på at nå sit mål om netto-nuludledning i 2050.

"SAS har siden grundlæggelsen i 1946 været en af pionererne i flyindustrien og var f.eks. det første kommercielle flyselskab, som fløj over Nordpolen for at forkorte flyvetiden mellem kontinenterne betydeligt. Det var en banebrydende aktivitet, som SAS fik Columbus-prisen for. Det er en naturlig fortsættelse af denne pionerånd, at vi nu inviterer vores passagerer til den næste store milepæl i fremtidens flyvning, og det er et betydningsfuldt skridt på vores rejse mod mere bæredygtig flyvning," siger Anko van der Werff, President & CEO, SAS.  

Billetprisen til jomfrurejsen vil være DKK1946 – en hyldest til det år, hvor SAS sendte sit første fly på vingerne. En start, som også markerer begyndelsen på SAS’ innovationsånd, idet medstifteren Wallenberg sagde, at “Den eneste tradition, der er værd at bevare, er at gå fra det gamle til det nye.”  

Der kan reserveres plads på https://travel.flysas.com/electric fra den 2. Juni 2023 kl 12.00.

Fakta 
Reserver en plads på: https://travel.flysas.com/electric - højst to pladser pr. reservation og person. 

Åbning for reservationer kl. 12.00 den 2. Juni 2023 i Danmark, Sverige og Norge.

Pris: 1946 kr. inkl. gebyrer og skatter, som skal indbetales 30 dage før flyvningen, når datoerne er fastsat – der er ikke noget reservationsgebyr. 

Afgangsdato: Meldes ud til de rejsende pr. e-mail, når den er fastsat.  

Afgangssted: Meldes ud til de rejsende pr. e-mail, når det er fastsat.  

Mod mere bæredygtig flyvning

Vi prioriterer at være en drivkraft hen mod mere bæredygtig flyvning, og vi arbejder aktivt på at reducere CO-udledningerne og klimapåvirkninger. Det omfatter støtte til innovation og partnerskaber for at finde nye løsninger, investeringer i nye, mere brændstofeffektive fly, øgning af produktion og anvendelse af mere bæredygtigt flybrændstof og mange andre forbedringer af vores tilbud og services under flyvningen.   

Vi har kort- og langsigtede klimahandlinger og -mål for at reducere vores udledninger og drive vores miljøinitiativer.   

Væsentlige milepæle for bæredygtighed omfatter:

2019: Partnerskab med Airbus for at bane vejen for brug af lavemissions- og brintdrevne kommercielle fly i stor skala.   

2019: Samarbejder med Heart Aerospace om at drive udviklingen af elektriske fly. Efterfølgende underskrev vi i september 2022 en erklæring, der giver os mulighed for i fremtiden at tilføje deres nye elektriske fly, ES-30, til vores regionale flyflåde.    

Fremtidige bæredygtighedsmål:

2030: 50 % støjreduktion i forhold til 2010. 

2030: Bæredygtigt flybrændstof svarende til SAS' indenrigsproduktion. 

2050: Netto-nuludledninger i overensstemmelse med IATA’s opdaterede ambition.   

For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling på +45 32 32 31 35. 

SAS, Skandinaviens førende flyselskab med knudepunkter i København, Oslo og Stockholm, flyver til destinationer i Europa, USA og Asien. Inspireret af vores skandinaviske arv og værdier baseret på bæredygtighed, stræber vi i SAS efter at være førende inden for bæredygtig luftfart globalt. Vi vil reducere vores samlede CO2-udledning med 25 procent inden 2025 ved at anvende mere bæredygtigt flybrændstof samt vores moderne flåde med brændstofeffektive fly. Ud over flyvninger tilbyder SAS ground handling services, teknisk vedligeholdelse og luftfragt. SAS er en af grundlæggerne af Star Alliance™ og tilbyder sammen med vores partnere et stort antal destinationer over hele verden.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links