Samtlige SAS fly udrustes med terrænadvarsels EGPW-system
Samtlige SAS fly udrustes med terrænadvarsels EGPW-system Netop nu udrustes flyene i SAS' flåde med et ekstra sikkerhedssystem, EGPWS. I løbet af de nærmeste år har samtlige SAS fly systemet. Det vil bidrage til yderligere at gøre flyvning sikker. EGPWS holder piloten underrettet om terrænforholdene foran flyet, og systemet advarer piloten, så flyet ikke kommer for nær jorden under flyvning. EGPWS står for Enhanced Ground Proximity Warning System. Allerede nu findes EGWPS på en del af SAS flåde, og stadig flere fly udrustes med systemet. I dag leveres samtlige Boeing 727 fly med systemet installeret. Når SAS i løbet af 2001 får de ny Airbus fly, leveres de med EGPWS, og samtlige Boeing 767 fly får systemet i løbet af 2001/2002. SAS nye regionale fly Dash Q-400 udrustes også med systemet. På MD80 modellen var SAS først i branchen med EGWPS - certificeringen af systemet skete i januar 2000. Frem til udgangen af første halvår 2001 udrustes samtlige MD80/90 fly med EGPWS - en investering i øget sikkerhed på 30 millioner kroner. - SAS har altid prioriteret sikkerheden meget højt. Når vi nu udruster vore fly med dette system, er det en yderligere sikkerhedsforanstaltning, forklarer SAS' flyvechef Staffan Collin. Mange af vore flyvninger sker i regioner, hvor topografien og vejrforholdene indebærer særlige udfordringer, eksempelvis flyvninger i Norge og det nordlige Sverige. Sådan fungerer EGWPS Flyet position sendes til EGPWS-datamaten fra flyets satellit navigationssystem (GPS). Flyets højdeposition kommer fra flyets CADC (Central Air Data Computer), som får sine signaler fra højdemåleren. Ved at kombinere positionsbestemmelsen fra GPS-systemet, højdepositionen fra højdemåleren samt fakta om terrænnet, som kommer fra terrændatabasen, ved piloten hele tiden, hvordan terrænnet ser ud under og foran flyet og bliver advaret om eventuelle terrænforhold, der kan udgøre en risiko under den fortsatte flyvning. - Med EGPWS øges informationen til piloten og dermed formindskes risikoen for farlige situationer, hvis piloten skulle manøvrere flyet for tæt på jorden, siger SAS' flyvechef Staffan Collin. Systemet består af: en EGPWS - datamat en digital terrændatabase GPS (Global Positioning System) et syntetisk terrændisplay, integreret i piloternes navigationsudstyr Illustration: http://www.scandinavian.net/company/newsfacts/press/latest.asp Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/11/24/20001123BIT00750/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/11/24/20001123BIT00750/bit0002.pdf