SAS# nye store Europafly # Airbus A321-100

Report this content

SAS' nye store Europafly - Airbus A321-100 Airbus A321-100 er SAS' nye store fly til flyvninger til Skandinavien og Europa. SAS køber tolv nye A321-100 og har option på yderligere ti. Airbus A321 tilhører den fremgangsrige A320-familie, som er solgt i mere end 2.300 eksemplarer. Hvert tyvende sekund letter et A320-fly et eller andet sted i verden. Med A321-100 vil SAS ekspandere på de store Europa-destinationer og samtidigt støtte den nye satsning på interkontinental trafik ved at forstærke SAS' rutenet i Skandinavien. Airbus A321 repræsenterer en ny størrelse fly i SAS' flyflåde og erstatter ikke nogen af de eksisterende flytyper. Der er behov for A321 i SAS' trafiksystem, når kampen om de attraktive start- og landingstider i lufthavne i Europa spidser til. Med flere sæder pr. flyafgang øges kapaciteten, samtidig med at enhedsomkostningerne falder. Rækkevidden for A321 er op til 5.500 kilometer, og flyet har to motorer. SAS har valgt at forsyne flyet med International Aero Engines V2500-A5. En motor lig dem som findes på SAS' MD-90. Flyfamilien A320 findes i fire størrelse, hvor A321 er "storebror". Et koncept, som giver en unik fordel, "commonalitet" eller overensstemmelse mellem flytyperne inden for familien. Det betyder, at hver flytype i grunden ligner de øvrige modeller, hvilket gør det lettere for besætningen at skifte mellem flytyperne. De øvrige medlemmer i familien er A318 med plads til 107 passagerer, A319 med plads til 124 passagerer og A320 med plads til 150 passagerer. A321 er i praksis en forlænget version af grundmodellen A320. I SAS' version har Airbus A321 plads til 158 - 182 passagerer afhængigt af konfigurationen. Kabinen tilbyder fleksible løsninger fra fem sæder i bredden til maximalt seks sæder i bredden. Den brede flykrop, 396 centimeter, gør at kabinen opleves som rummelig af passagererne. Pladsen i bagagehylden over sæderne er væsentligt udvidet. Flyet findes i versioner, som kan tage op til 220 passagerer og giver dermed yderligere udvidel-sesmuligheder for SAS. Fragthåndteringen effektiviseres med et sindrigt containersystem. Løsningen formindsker tidsforbruget ved lastning og losning og giver et bedre arbejdsmiljø. Forbedret fragtkapacitet giver også øgede fragtindtægter til SAS. SAS har lagt stor vægt på miljøaspektet. Lavt brændselsforbrug, lavt støjniveau og miljøtilpasset produktion af flyene er nogle af de krav, som SAS har stillet. Airbus opfylder kravene og arbejder langsigtet med fortsat miljøtilpasning af produktionen. Nye materialer anvendes i flyene - f.eks. kulfiber, som kræver betydeligt mindre energi, når det produceres og formindsker vægten af et fly med op til 25 procent sammenlignet med traditionelle materialer. En række luftfartsselskaber i Star Alliance har A320-familien i deres flyflåde. Air Canada, All Nippon Airways, Ansett Australia, British Midland, Lufthansa og United Airlines har alle flytypen i flåden. Flyproducenten Airbus Industrie er et europæisk multinationalt konsortium, og har i dag 55 procent af alle ordrer i verden på fly med over 100 sæder. På den nu aktuelle flytype A321 har Airbus 354 ordrer fra 25 kunder. Airbus Industrie blev grundlagt i 1967 da Frankrig, Tyskland og Storbritannien gik sammen om udviklingsprogrammet omkring flyet A300. Fra 1970, hvor det første fly blev produceret, og frem til december 1999 har Airbus fået sammenlagt 3.633 faste ordrer på fly, og af disse er 2.188 leveret. 178 flyselskaber verden over flyver i dag Airbus. Konsortiet Airbus Industrie består af franske Aerospatiale Matra med 37,9 procent, DaimlerChrysler Aerospace Airbus GmbH med 37,9 procent, British Aerospace med 20 procent og spanske CASA med 4,2 procent. Hovedkontoret ligger i Toulouse, ved Blagnac-lufthavnen, og her sker også slutmonteringen af størstedelen af flyene. Flytyperne A319 og A321 samles i Hamburg. Airbus Industrie har 37.000 ansatte og i 1999 var omsætningen USD 16,7 mia. FAKTA A321 Passagerkapacitet:Max 220 passagerer Fragt: Max 10 LD3-containere Rækkevidde: Max 3.000 nautiske mil (cirka 5.500 km) Flykrop: 3,96 meter i diameter Længde: 44,5 meter Vingespan: 34,1 meter Højde: 11,8 meter Optimal hastighed:0,78 mach Max hastighed: 0,82 mach Motoralternativ: CFM International CFM56-5 eller International Aero Engines V2500-A5 Første leverance: Januar 1994 Billeder af flyet kan hentes på: www.scandinavian.net Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/10/09/20031009BIT00250/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/10/09/20031009BIT00250/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links