SAS åbner rute til Los Angeles fra København

Report this content

SAS åbner en helårsrute til Los Angeles fra København. Det sker i januar 2020. Den store efterspørgsel fra fritidsrejsende i Danmark, en mere attraktiv tidstabel medvirker til, at ruten bliver en del af trafikprogrammet fremover fra Kastrup.

Der bliver seks afgange om ugen fra Københavns Lufthavn, når ruten bliver en realitet fra 13. januar 2020. Fra sommerprogrammet begynder i slutningen i marts, vil ruten blive fløjet hver dag.

-Vi åbner en helårsrute til Los Angeles fra København, som skaber tilgængelighed, vækst og er med til at styrke den danske luftfart. Tidstabellen er attraktiv, og vi bliver i stand til at betjene ruten op til syv gange ugentligt fra Københavns Lufthavn i sommerprogammet, siger Simon Pauck Hansen, VP Network og kommende koncerndirektør i SAS.

Indtil nu har SAS fløjet ruten fra Stockholm til Los Angeles, men vælger at flytte ruten fra den svenske hovedstad til den danske i det nye år.

-Los Angeles er en af de mest efterspurgte interkontinentale ruter fra København, og det er en vigtig rute for især vores fritidskunder, som gerne vil flyve fra København til Los Angeles, siger Simon Pauck Hansen.  

Fra 3. september 2019 kan man booke billetter fra København til Los Angeles. Den første flyvning er 13. januar 2020.

Fra og med 13. januar 2020 gælder følgende tidstabel i lokal tid:

    • Flight SK931 afgår fra CPH 09:35 og ankommer til Los Angeles 12:15 samme dag
    • Flight SK932 afgår fra Los Angeles 14:00 og ankommer CPH 10:10 dagen efter
    • Fra sommerprogrammets start den 29. marts 2020 flyves linjen dagligt

For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling på +45 32 32 31 35. 

//

SAS, Skandinaviens førende flyselskab, flyver hvert år over 30 millioner rejsende til, fra og mellem Skandinavien. Vi forbinder vores tre knudepunkter – København, Oslo og Stockholm – med 125 destinationer i Europa, USA og Asien.

Ansporet af vores skandinaviske arv og bæredygtige værdier vil SAS i 2030 reducere den samlede CO2-udledning med 25 procent og operere med biobrændstof svarende til det samlede forbrug på SAS’ skandinaviske indenrigstrafik.

Udover flyvirksomhed tilbyder SAS ground handling, teknisk vedligeholdelse og fragttjenester. SAS er en af grundlæggerne af Star Alliance™ og sammen partnerselskaber tilbydes næsten 19.000 daglige afgange til mere end 1.300 destinationer verden over.

Abonner