SAS åbner ruter til Kiev og Bukarest

Report this content

Kunderne får nu direkte forbindelse fra København til hovedstæderne Kiev i Ukraine og Bukarest i Rumænien, når SAS til april åbner ruter til de to metropoler.

"Vores ambition er at tilbyde Nordeuropas mest attraktive trafikprogram og med de to direkte ruter, udbygger SAS muligheden for handel og samarbejde mellem Nord - og Østeuropa. Jeg er glad for at åbne ruterne til Kiev og Bukarest, og glæder mig til at byde de første kunder velkommen," siger adm. direktør i SAS Scandinavian Airlines Danmark, Susanne Larsen.

Den 1. april 2008 letter et SAS fly for første gang fra København med kurs mod den rumænske hovedstad, Bukarest. Og den 31. marts 2008 går turen så til Kiev, hovedstaden i Ukraine. For begge ruter vil der være tre ugentlige returflyvninger og flyvetiden vil ligge på to timer og 30 minutter.

Vicedirektør i Dansk Industri, Thomas Bustrup, ser med glæde på de nye, direkte ruter til Østeuropa. Om åbningen af ruten til Kiev, siger han:

"Det er en rigtig god nyhed for mange danske forretningsfolk, at SAS nu åbner en rute
til Kiev ud af København. SAS bidrager dermed til at åbne endnu flere døre til det meget vigtige ukrainske marked."

Abonner

Dokumenter og links