SAS åbner sjette rute fra København til Polen
SAS fortsætter med at ekspandere på det polske marked og åbner nu en direkte rute fra København til Lodz. Billetterne er netop kommet i salg til ruten, som åbner den 29. oktober.
Kunderne efterspørger flere direkte ruter til Polen, og derfor øger SAS nu med ruten til Lodz. SAS er det første netværksselskab med flyvninger til Lodz, som er Polens tredje største by med 1,2 millioner indbyggere. Ruten vil især være populær hos forretningsrejsende, men SAS forventer også at skabe feedertrafik til Københavns Lufthavn, hvorfra kunderne kan komme direkte videre til SAS’ øvrige attraktive europæiske og interkontinentale destinationer.
- Polen, som er inden for nær afstand til København, er et vigtigt marked for os. Vi kan tilbyde flere direkte ruter og mange transfermuligheder for SAS’ kunder, som kommer fra eller skal til Polen, siger Per Møller Jensen, vice president for brand, marketing og EuroBonus i SAS.
Samlet set har SAS nu otte ruter fra Stockholm, Oslo og København til destinationer i Polen med mere end 70 direkte flyvninger. Seks af dem er fra København. Tidligere på året åbnede SAS en direkte rute fra København til Katowice.
- De nye ruter, vi åbner til Polen, nyder god efterspørgsel hos vores kunder, og vi forventer således også, at Lodz bliver en succes, siger Per Møller Jensen.
Den nye rute, SK773/SK774, har seks ugentlige afgange undtagen lørdag. Ruten vil blive opereret af Cimber A/S med en CRJ200 med 50 sæder. Kunderne kan vælge mellem Business, Economy Extra og Economy class.
Tidsplan (lokale tider)
Afgang København 12:20 og ankomst Lodz 13:35
Afgang Lodz 14:15 og ankomst København 15:30
Flyvningerne har gode forbindelser i begge retninger primært til og fra destinationer i Skandinavien, Baltikum og Europa. Fra København vil de interkontinentale ruter også være attraktive.
Øvrige Polen-ruter
Stockholm-Gdansk, Oslo-Gdansk, København-Gdansk, København-Lodz, København-Katowice, København-Poznan, København-Warszawa og København-Wroclaw.
For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35
SAS er Skandinaviens største flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star Alliance ™ og sammen med vores 26 partnere flyver vi til over 1000 destinationer i 175 lande. For mere information, besøg http://www.sas.dk