SAS afventer med flyrute til San Francisco
SAS afventer med flyrute til San Francisco Som følge af det vigende trafikunderlag afventer SAS med lanceringen af San Francisco som ny destination. Hændelserne i New York den 11. september i år har kraftigt påvirket flytrafikken til og fra USA, og SAS vælger nu i første omgang at fokusere på genopbygningen af flyselskabets hovedmarked på den amerikanske østkyst og det centrale USA. SAS ambition var at åbne flyruten København - San Francisco den 10. maj år 2002. Ruten var planlagt med en daglig afgang i hver retning. Markedsudviklingen vil afgøre, hvornår SAS atter kan begynde at planlægge introduktionen til San Francisco. For yderligere information venligst kontakt Lisbeth Reinwaldt + 45 32323720 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2001/11/26/20011126BIT00690/bit0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2001/11/26/20011126BIT00690/bit0001.pdf