SAS Airline præsenterer nyt priskoncept i Skandinavien

Report this content

SAS Airline præsenterer nyt priskoncept i Skandinavien Med start 1. juni 2002 introducerer SAS Airline et helt nyt priskoncept for flyrejser i og mellem de skandinaviske lande. Det bliver en mere enkel og mere logisk prisstruktur samtidig med at forretningsrejsepriserne nedsættes med op til 30 procent. SAS Airline vil tilbyde fire typer "eendags"-billetter, som gør det muligt at rejse ud og hjem samme dag. Allerede fra 7. maj kan man booke og købe billetterne. Det nye priskoncept er en del af SAS Airlines store satsning Scandinavian Direct med en række nyheder - gardinet mellem business- og økonomiklasse forsvinder, et nyt ensartet servicekoncept for alle passagerer ombord og enkelhed ved booking, betaling og check-in. SAS kunder vil booke, betale og rejse mere enkelt. De vil have et logisk pristilbud, hvor det tydeligt fremgår, hvad man betaler for. - Med udgangspunkt i disse kundebehov har vi skabt et priskoncept, som giver valgfrihed, fleksibilitet, mere for pengene og som bygger på et enkelt og logisk regelsæt, siger Eric Berggren Lindberg, Senior Vice President, Revenue Management, SAS Airline. Fire "eendags" alternativer Med den nye prisstruktur tilbyder SAS Airline totalt fire pristyper som er rettet mod den forretningsrejsende, samtlige med mulighed for ud- og hjemrejse samme dag, alle ugens dage: "Daily" Når kunden vil rejse på sine helt egne vilkår, med fuld fleksibilitet og uden restriktioner, tilbyder SAS billetten "Daily". Denne billettype kan frit ombookes, har højeste tilgængelighed og kan reserveres helt frem til afgang. "Daily" inkluderer fordele som forhåndsreserveret sæde ombord og højeste prioritet på ventelisten. Kunden kan vælge mellem enkeltrejse eller tur/retur. "Daily 2"De kunder som kan booke sin rejse senest to dage før afrejsen og ikke ændrer på udrejsen kan købe tur/returbilletten "Daily 2". Denne billettype har fleksibel returrejse, hvilket betyder at returrejsen kan ændres helt frem til afgang. "Daily 2" er 10 procent billigere end "Daily". "Daily 4""Daily 4" er en tur/returbillet med lidt flere restriktioner. Den kan købes frem til fire dage før afgang. Det er ikke muligt at foretage ændringer af reservationen, og den findes i et begrænset antal pladser på afgange med stor efterspørgsel. Billetten er ca. 20 procent billigere end "Daily". "Daily 7"Laveste pris fås med billetten "Daily 7". Billetten skal købes senest 7 dage før afrejsen og reservationen kan ikke ændres. Dette er en tur/returbillet som giver den laveste grad af fleksibilitet inden for denne gruppe af priser med mulighed for "eendags"-rejse. Ved reservation via internet opnås yderligere en rabat på prisen, som da totalt bliver ca. 33 procent billigere end "Daily". "Weekend" for de privatrejsende SAS Airline har også forenklet prisstrukturen for de privatrejsende og indfører den 1. juni "weekend" som er det fælles navn for privatrejser. Weekend kendetegnes ved enkelhed og mere logisk opbygning. Weekend Den mest fleksible privatbillet, som kan reserveres og betales frem til afrejsedagen og koster omkring 50 procent af en fuldprisbillet. Weekend 7Weekend 7 skal reserveres og betales senest syv dage før afrejsen og koster omkring 40 procent af en fuldprisbillet. Weekend 14 Koster mellem 30-35 procent af en fuldprisbillet og skal reserveres senest 14 dage før afrejse. For yderligere information venligst kontakt: Eric Berggren Lindberg, Senior Vice President, Revenue Management Telefon: +46 8 797 2802 eller +46 70 997 2802 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/20/20020320BIT00280/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/20/20020320BIT00280/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links