SAS Danmark fortsætter med flyvning til Grønland

Report this content

SAS Danmark fortsætter sommerruten til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) på Grønland, og allerede nu åbnes der for salget af kampagnebilletter til kun 1.245 kr. OneWay.

SAS åbnede i foråret ruten, der flyves fra maj til september, og allerede dengang søgte SAS også trafikrettigheder til de kommende år.
"Mange kunder har spurgt om vi fortsætter i 2008. Og det gør vi. SAS Danmark er kommet til Grønland for at blive, og derfor glæder vi os til at byde kunderne velkommen ombord, når vi starter igen til maj," siger Susanne Larsen, adm. direktør i SAS Danmark.

Allerede nu er det på www.sas.dk muligt at købe billet til en særlig kampagnepris på 1.245 kr. OneWay incl. skatter og afgifter.
Ruten vil ligesom sidste år blive befløjet fra maj til september. I maj med to ugentlige afgange (mandag og fredag), og fra 16. juni til 22. august tre ugentlige afgange, hvorefter der igen flyves mandag og fredag frem til 12. september.

Ruten beflyves med Airbus 319, som er selskabets nyeste fly – anskaffet i 2006/2007– med plads til 141 passagerer.
"Turismen i Grønland er i vækst og Scandinavian Airlines Danmark ser frem til, at vi kan bidrage til denne vækst," siger adm. direktør i Scandinavian Airlines Danmark, Susanne Larsen.

Abonner

Dokumenter og links