SAS flyver igen til Kina
Fra den 29. september er det igen muligt at flyve direkte fra Skandinavien til Kina med SAS. Der har ikke været direkte flyvninger siden 31. januar, men SAS har fået godkendelse af de kinesiske myndigheder og åbner nu ruten fra København til Shanghai med en ugentligt frekvens.
Åbningen af ruten er vigtig for samhandel. SAS vil med genåbningen af ruten imødekomme den efterspørgsel der er for erhvervsrejser og transport af varer mellem Skandinavien og Kina.
I slutningen af oktober planlægger SAS også at genstarte trafikken til Beijing forudsat at SAS opnår myndighedernes godkendelse.
SAS vil flyve Shanghai-ruten med den nye Airbus 350. Det moderne fly betyder, at SAS kan tilbyde en unik rejseoplevelse. Flyet reducerer brændstofforbruget betydeligt med op til 30 procent lavere CO2-emissioner end tidligere tilsvarende fly.
SAS flyver i øjeblikket til 75 destinationer og har op til 380 flyrejser om dagen. SAS følger markedsudviklingen hver uge og er parat til at øge trafikken, når rejserestriktioner ændres og efterspørgslen efter rejser øges. Se hele vores trafikprogram her
Da der stadig er usikkerhed om restriktioner, og der sker ændringer i rejsevejledninger, giver SAS rejsende mulighed for at veksle en planlagt rejse / billet til en SAS Travel Voucher op til 16 dage før afgang til alle internationale destinationer indtil 15. januar 2021.
SAS opfordrer altid kunder til at holde sig orienteret på myndighedernes råd og anbefalinger.
For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling på +45 32 32 31 35.
SAS, Skandinaviens førende flyselskab, flyver hvert år over 30 millioner rejsende til, fra og mellem Skandinavien. Vi forbinder vores tre knudepunkter – København, Oslo og Stockholm – med 125 destinationer i Europa, USA og Asien. Ansporet af vores skandinaviske arv og bæredygtige værdier vil SAS i 2030 reducere den samlede CO2-udledning med 25 procent og operere med biobrændstof svarende til det samlede forbrug på SAS’ skandinaviske indenrigstrafik. Udover flyvirksomhed tilbyder SAS ground handling, teknisk vedligeholdelse og fragttjenester. SAS er en af grundlæggerne af Star Alliance™ og sammen partnerselskaber tilbydes næsten 19.000 daglige afgange til mere end 1.300 destinationer verden over.