SAS forst med Bluetooth applikation for flyrejsende

Report this content

SAS først med Bluetooth applikation for flyrejsende SAS har som det første luftfartsselskab udviklet muligheden for at flyrejsende via Bluetooth teknologi kan få information om flyafgange direkte på mobiltelefonen. Ved hjælp af Bluetooth teknologien har SAS i samarbejde med Ericsson udviklet en systemløsning til at kunne sende flyinformation til mobiltelefoner. Med den nye teknik kan SAS videregive tilgængelig flyinformation på en ny måde, og de flyrejsende vil på en enkel måde kunne få vigtige informationer. - Det bliver individuelle og personlige informationer til hver enkelt flyrejsende eftersom informationen er koblet op mod den rejsendes flyreservation, siger Jan Olson, chef for SAS produkt- og serviceudvikling. Den rejsende får i lufthavnen løbende opdateringer omkring flyvningens status såsom afgangstid, gate-information og forsinkelser, som automatisk meddeles via mobil-telefonen. - Ved at udnytte den moderne teknik kan vi tilbyde vore passagerer en enklere og mere smidig rejse, siger Jan Olson. Den 15. januar starter SAS et pilotprojekt i Arlanda Lufthavn, Terminal 5 i Stockholm. Ti udvalgte frekvente rejsende bliver udrustet med hver sin Bluetooth telefon fra Ericsson. Projektet vil vare en måned og vil derefter blive evalueret. For yderligere information venligst kontakt: Jan Olson, chef for produkt- og serviceudvikling, SAS på telefon: 00 46 8 797 28 32, 00 46 709 97 28 32 Charlotte Rosengren-Edgren, projektleder i SAS på telefon: 00 46 8 797 29 28, 00 46 709 97 29 28 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/12/19/20001219BIT00300/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/12/19/20001219BIT00300/bit0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links