SAS gennemfører salg og leaseback af seks fly
Som en del af planen for at forbedre SAS’ finansielle position, 4Excellence Next Generation, har SAS netop gennemført salg og leaseback af seks Boeing 737-600 fly til Deucalion Capital X Limited (rådgivet af den tyske bank DVB Bank SE) og det irske leasingselskab ELFC (Engine Lease Finance Cooperation) i en fælles handel.
- Denne aftale er endnu et vigtigt skridt for SAS i arbejdet med at forbedre SAS’ finansielle position. I februar havde vi succes med at gennemføre en aftale om salg og leaseback af reservemotorer, og nu kan vi igen øge selskabets likviditet via frasalg af aktiver, siger Göran Jansson, SAS Group CFO.
Handlen bliver gennemført i slutningen af juli. Leasingperioden er fire og fem et halvt år.
Nettoeffekten for SAS Group er estimeret til 500 MSEK.
For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35