• news.cision.com/
  • SAS/
  • SAS indstiller 334 flyafgange på grund af konflikt med norsk kabineforening, NKF

SAS indstiller 334 flyafgange på grund af konflikt med norsk kabineforening, NKF

Report this content

SAS indstiller 334 flyafgange på grund af konflikt med norsk kabineforening, NKF Fra og med midnat onsdag 29. november tvinges SAS til at indstille 334 flyafgange frem til klokken 24.00 29. november på grund af den løbende konflikt med den norske kabineforening NKF. Totalt berøres cirka 20.000 passagerer, når samtlige 161 afgange i den norske indenrigstrafik indstilles i morgen. Ud over dette rammes også skandinavisk og europæisk trafik hårdt. På svensk indenrigstrafik indstilles 35 afgange og på dansk 9. Desuden indstilles omkring 40 afgange på den såkaldte hovedstadstrekant bestående af flyvninger mellem Oslo, Stockholm og København.. Mellem Norge og det øvrige Europa indstilles godt 40 afgange og også trafikken mellem København og Europa rammes af godt 30 aflysninger. Mellem Stockholm og Europa indstilles kun enkelte afgange. SAS har dagligt cirka 1100 afgange i hele trafiksystemet. Passagerer bookede 29. november opfordres til at kontakte deres rejsebureau eller SAS salgskontorer for ombooking. Baggrund Konflikten har sit udspring i uenighed om lønniveauer og en såkaldt omdisponeringsaftale for det norske kabinepersonale. Norsk kabineforening, NKF, forkastede 27. november mæglerens forslag, et forslag der inden da var blev accepteret af SAS. NKF førte mandag 27. november sine medlemmer ud i en 24 timers strejke, som ramte 12.000 passagerer og 159 afgange på norske indenrigsruter. Fremtidige varsler NKF har også varslet konflikt fredag 1. december klokken 00.00 til 24.00. Fredagens konfliktvarsel er en yderligere optrapning og vil også berøre SAS interkontinentale trafik bemandet med norsk kabinepersonale. Hvis konflikten ikke løses inden 4. december har NKF varslet en ikke tidsbegrænset konflikt som omfatter al norsk kabinepersonale. Med venlig hilsen SCANDINAVIAN AIRLIES SYSTEM Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/11/28/20001128BIT01140/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/11/28/20001128BIT01140/bit0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links