SAS introducerer lavere Economy Extra priser på de oversøiske ruter
De rejsende kan nu få glæde af det lille ekstra på Economy Extra til en lave pris, når SAS sænker priserne med til 25% på de interkontinentale ruter. Tidligere i denne måned blev Economy Extra på de oversøiske ruter opgraderet.
De lavere priser er tilgængelige fra den 15. februar 2008, og gør det dermed muligt for de rejsende at rejse mere bekvemt for færre penge.
- Economy Extra er et produkt for den rejsende, som vil have lidt bedre service, bedre sæder og et bredt spektrum af fordele, som kendetegner Business, eksempelvis Business check-in og Fast Track med hurtigere passage gennem sikkerhedskontrollen, siger Roberto Maiorana, Vice President, Sales & Marketing i SAS International.
- SAS er et af de få flyselskaber i verden, som tilbyder et højklasse Economyprodukt, som tiltaler såvel de forretningsrejsende, som ikke flyver Business Class og de ferierejsende, som ønsker en mere bekvem rejse, siger Roberto Maiorana.
Efter opgraderingen af SAS Economy Extra på de oversøiske ruter er produktet nu bedre end nogensinde. De nyligt gennemførte ændringer har hovedsageligt fokuseret på madens kvalitet, kvantitet og præsentation.
Ombord på SAS interkontinentale flyvninger på Economy Extra får passagererne en velkomstdrink før afgang, cocktail og lidt let tilbehør, en tre retters middag samt kaffe eller te med avec, drinks, frugt og kolde småretter mellem måltiderne samt mad inden landing. Passagererne får desuden en lille toilettaske til øget komfort ombord. Alle sæder har personlige tv-skærme og ligesom i Business Class har alle passagerer på Economy Extra mulighed for underholdning som musik og film, on-demand.
SAS introducerede Economy Extra på alle oversøiske ruter i 2002. Sammenlignet med Economy har passagererne i Economy Extra brede sæder (47 cm) og næsten en meters benplads frem til sædet foran. Kunderne kan checke ind ved Business skranken og har mulighed for at benytte Fast Track sikkerhedskontrol (hvor dette er tilgængeligt) samt prioriteret ombordstigning. Passagererne har desuden mulighed for at medbringe mere bagage, både indchecket bagage samt et ekstra stykke håndbagage.