SAS kåret til Danmarks bedste indenrigsselskab

Report this content

Danish Travel Award blev uddelt tirsdag den 9. oktober, og SAS modtog igen i år priserne for bedste indenrigsselskab og bedste charterflyselskab. Kunder og rejsebranchen udpeger vinderne.

- Jeg er utrolig glad for, at vi bliver hædret inden for to områder, som har haft høj prioritet hos SAS i 2012. Indenrigstrafikken i Danmark har været hårdt prøvet, og jeg ser prisen som en anerkendelse af, at SAS har leveret et trafikprogram, som kunderne er rigtig tilfredse med, siger direktør SAS corporate sales Elisabeth Milton Hemmingsen, der modtog priserne for SAS.

SAS åbnede i 2012 en ny rute mellem Billund og København. Desuden har SAS flere gange i 2012 øget antallet af afgange mellem Århus-København og Aalborg-København.

SAS’ charterflyvninger sker i samarbejde med rejsearrangørerne. I år har SAS blandt andet indgået omfattende aftaler med Apollo.

- Kunderne sætter pris på SAS’ punktlighed, mange afgange og store udvalg af destinationer. Gennem vores gode samarbejde med rejsearrangørerne kan også charterrejsende få glæde af alt dette, siger Elisabeth Milton Hemmingsen.

Det er femte år i træk, at SAS løber med prisen som årets bedste indenrigsflyselskab, og det er femte gang på seks år, at SAS modtager prisen som bedste charterflyselskab.

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35

Abonner