SAS lancerer prisgaranti

Report this content

SAS udbetaler 500 kroner, hvis en SAS Economy flybillet findes på en anden dansk webside til en pris mere end 100 kroner billigere end på sas.dk.

For de mange som stadig skal nå at booke deres sommer- eller efterårsferie, lancerer SAS prisgaranti på SAS Economy flybilletter hen over sommeren. Går rejsen med SAS, garanteres det, at man ikke finder en billigere SAS flybillet end på sas.dk .

"Mange rejsende bruger utrolig meget tid på at finde den billigste pris på nettet. Der er et utal af søgemaskiner i markedet, og det er ikke altid let at gennemskue, hvilken pris der tages for billetten. Derfor lancerer vi nu en prisgaranti," siger Lars Bording, salgs- og marketingdirektør i SAS i Danmark.

SAS kunder skal være sikre på, at de altid kan finde den billigste SAS Economy flybillet på sas.dk. Hvis billetten findes mere end 100 kroner billigere på en anden dansk webside udløser det en kompensation fra SAS.

Læs mere om regler og vilkår for SAS prisgaranti på www.sas.dk

Med venlig hilsen
Scandinavian Airlines Danmark
Kommunikationsafdelingen

Abonner

Dokumenter og links