SAS markerer 80 år med jubilæumsfly

Report this content

SAS markerer starten på sit 80. år med et specialmalet Airbus A330-300 og fremhæver samtidig otte årtiers arbejde med at forbinde Skandinavien med verden. I løbet af 2026 vil flyselskabet sætte fokus på sin arv og sin fortsatte rolle i at forbinde mennesker, virksomheder og samfund.
 

Jubilæet falder 80 år efter SAS’ første interkontinentale flyvning den 17. september 1946, hvor en rute mellem Stockholm og New York bragte Skandinavien tættere på verden. I dag forbinder SAS Skandinavien med destinationer i Europa, Nordamerika og Asien med København som sit primære internationale knudepunkt.

For at markere milepælen har SAS introduceret en særlig bemaling af et af sine Airbus A330-300 fly. Flyet er en del af selskabets langdistanceflåde, som omfatter otte Airbus A330-300 fly med hver 266 sæder, suppleret af den moderne Airbus A350 og A321LR, og indgår i SAS’ interkontinentale rutenet.

Bemalingen betyder, at hele flyet for første gang er holdt i SAS’ blå farve, baseret på et af flyselskabets mest genkendelige designelementer. Det skandinaviske flag er blevet fortolket på ny som en reference til den klassiske bemaling fra 1980’erne, sammen med et nyt jubilæumssymbol inspireret af flyets motorer og skrog.

I 80 år har SAS drevet innovation og bragt Skandinavien tættere på verden gennem sikre og pålidelige operationer,” siger Anko van der Werff, administrerende direktør i SAS. “Fra vores første transatlantiske flyvning til dagens globale netværk er formålet det samme. Dette fly afspejler vores historie og det, vi gør hver dag for vores kunder og de samfund, vi er en del af.”

Jubilæumsflyets første afgang er planlagt mellem København og New York og knytter sig til den historiske rute, der dannede grundlag for SAS’ tidlige internationale ekspansion.

 

For yderligere information, kontakt venligst:
SAS' presseafdeling på +45 32 32 31 35

 

SAS, Skandinaviens førende flyselskab siden 1946, har sit globale knudepunkt i Københavns Lufthavn (CPH) og supplerende hubs i Oslo (OSL) og Stockholm (ARN). 

Vores mission er at forbinde Skandinavien med verden og verden med Skandinavien. Hvert år betjener SAS over 25 millioner passagerer og transporterer 55.000 tons gods til 135 destinationer i Europa, USA og Asien. Med et vedvarende fokus på driftseffektivitet, er SAS kåret som det mest punktlige flyselskab i både Europa og verden. Sammen med mere end 10.000 engagerede kollegaer, arbejder vi tæt sammen med partnere og kunder for at skabe transformative forandringer i luftfarten. Vi har forpligtet os til at nå netto-nul udledninger senest i 2050 og viderefører ånden fra vores grundlæggere: "At bevæge sig fra det gamle til det nye, er den eneste tradition, der er værd at bevare." .
Innovation og samfundsudvikling er kernen i alt, hvad vi gør.

SAS blev en del af SkyTeam i september 2024, og sammen med vores partnere tilbyder vi et omfattende globalt netværk. For mere information besøg vores hjemmeside på www.flysas.com, eller følg os på sociale medier for de seneste opdateringer og tilbud 

Abonner

Multimedia

Multimedia