SAS og Bennett BTI Nordic i samarbejde omkring SAS Corporate Card
SAS og Bennett BTI Nordic i samarbejde omkring SAS Corporate Card SAS Corporate Card er SAS nye rejse- og betalingskort for virksomheder som vil integrere billetløs rejse, betaling og forenklet administration. Bennett BTI Nordic vil i løbet af foråret lancere SAS Corporate Card som et tilbud til små og mellemstore virksomheder. SAS Corporate Card kan anvendes som elektronisk billet og som betalingsmiddel. Kortet gør det også enklere at bestille og betale rejser. - Med SAS Corporate Card kan det meste, der har med rejsen at gøre betales med samme kort og siden samles på én rejseafregning. Flyrejsen - uanset flyselskab og indkøbssted -betales på en rejsekonto, og alle andre omkostninger, som den rejsende har betales med kortet. Kortet vil med sin kobling til MasterCard være gyldigt på flere end 19 millioner indkøbssteder over hele verden, siger Håkan Olsson, Director SAS Corporate Card Distribution Strategies. Den rejsendes virksomhed får efter rejsen alt samlet på én faktura. Udover betalings-funktionerne kan SAS integrere sine elektroniske billetprodukter E-ticket og Travel Pass Corporate i det nye kort. I løbet af 2002 lanceres to internetbaserede nyheder som forenkler rejseadministrationen både for virksomheden og for den rejsende. Det er dels et statistikværktøj for virksomheder og dels et individuelt hjælpemiddel, som gør det enkelt for den enkelte at følge op på alle indkøb. Bennett BTI Nordic ser SAS løsning som et godt værktøj for små og mellemstore virksomheder til at følge op og få kontrol med sine rejseomkostninger og samtidig forenkle administrationen. SAS Corporate Card giver virksomhederne fleksible betalings- og fakturafunktioner og indeholder mulighed for billetløs rejse i samme kort. Kunden har fuld fleksibilitet til enten at booke via nettet eller hos Bennett BTI, en af Nordens største travel management virksomheder med næsten 100 kontorer i de fire nordiske lande. - Vi er overbeviste om, at SAS Corporate Card er den rette løsning for mange af vore kunder. Det er et godt produkt, som sænker de totale rejseprocesomkostninger, siger Ingemar Akesson, Director of marketing Bennett BTI Nordic. Bennett BTI Nordic er et af de førende nordiske forretningsrejsebureauer med næsten 100 kontorer og over 1000 ansatte i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Bennett BTI Nordic ejes af det britiske Hogg Robinson og indgår i Business Travel International (BTI), som er verdens største forretningsrejseorganisation med virksomheder i over 80 lande. For yderligere information venligst kontakt: Håkan Olsson, Director SAS Corporate Card Distribution Strategies, SAS Airline, +46 8 797 1525 eller +46 70 997 1525 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/21/20020320BIT01280/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/21/20020320BIT01280/wkr0002.pdf