SAS øger kapacitet på CPH-Århus med 45.000 sæder

Report this content

I SAS´ vinterprogram, der går i luften mandag den 29. oktober, bliver SAS`indenrigs rute mellem København og Århus prioriteret højt.

På hverdage øges antallet af sæder med 25 procent, ved at der indsættes en MD80 jet ,som er dedikeret til ruten København-Århus. Det betyder, at der dagligt vil være næsten 1.700 sæder på SAS` København-Århus rute, mod i dag 1300 sæder. Totalt for hele vinterprogrammet giver det 45.000 ekstra sæder på ruten.

"Prioriteringen af Århus sker, fordi ruten er meget vigtig for SAS og vore kunder. Både for de mange kunder der er transfer-passagerer, altså kunder der skal videre fra København med SAS´ mange afgange til Skandinaviske, Europæiske og Interkontinentale destinationer, og de kunder, der ofte bruger ruten, fordi de pendler mellem Århus og København. For at tage hensyn til vores meget frekvente kunde, har SAS, inden tidtabellen for vinterprogrammet blev fastlagt, været i dialog med pendlerklubben, som har givet os gode input," siger director i Route Management, Morten Malmros.

SAS dedikerer en MD80 til ruten, og det medfører endnu bedre punktlighed og effektivitet til glæde for kunderne. I weekends hvor behovet for kapacitet er mindre, vil der også blive fløjet med Dash8/Q400 og Regional Jet.

"Denne prioritering af København-Århus frigiver også på hverdage et Dash8/Q400 fly, og den kapacitet har vi hårdt brug for, da vi jo p.t. har to færre Dash8/Q400 fly i flåden," siger director i Route Management, Morten Malmros.

Abonner

Dokumenter og links