SAS øger med en halv million sæder i vinterprogrammet
Nye ruter og flere afgange præger SAS' ruteprogram til vinter i hele Skandinavien. Det gælder både indenrigs, i Skandinavien, i Europa og interkontinentalt.
For Danmarks vedkommende øges antallet af afgange nu fra København til både Washington og Miami. Satsningen på Tyskland styrkes, samtidig med at flere destinationer i Europa får hyppigere anløb og bedre forbindelser via København.
-Vi forstærker vores satsning og øger tilgængeligheden til og fra Skandinavien ved at forlænge vores ruter og vi skruer op for antallet af frekvenser på en række destinationer. Vores kunder har allerede taget rigtig godt imod de destinationer, som vi har åbnet i Danmark i år. For eksempel vores massive satsning i Aarhus, som kunderne er glade for, og Tromsø som for eksempel er så populær en destination, som vi har valgt at forlænge ind i sommerprogrammet, siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS.
SAS satser på Europa fra Aarhus og København
SAS har foretaget en betydelig investering i Aarhus i april og fortsætter også med de nye ruter til Malaga, München, Stockholm og Oslo om vinteren.
Fra Kastrup fortsætter flyvningerne til Gazipasa og Beirut om vinteren, samtidig med at vi får flere afgange til Düsseldorf, Stuttgart, Bruxelles og München.
I takt med en øget efterspørgsel tilfører SAS også kapacitet på ruterne til Bergen og Tromsø i nord. Tromsøruten var oprindeligt kun planlagt til vinterhalvåret, men som følge af den store succes fortsætter SAS også med afgange gennem sommeren og indfører også to faste ugentlige afgange torsdag og søndag om vinteren. Med disse forbindelser kobles byerne til SAS' og Star Alliance' netværk via København, og det giver rejsende fra hele verden effektiv adgang til regionerne i vest og nord i Norge.
- Vi har mange spændende destinationer på programmet og også nu, hvor vores kunder skal på sommerferie. Fra København har vi fx åbnet Toulon, Beirut og Sarajevo. Fra Aarhus har vi for eksempel også afgange til Split, Nice og Palma. Vi har desuden et attraktivt rutenet i USA og Asien, hvilket har bidraget til en god vækst i antallet af passagerer, der flyver via København, Stockholm eller Oslo, siger Lars Sandahl Sørensen.
Mens København – Boston holder vinterpause, øges antallet af interkontinentale flyvninger til Miami og Washington med henholdsvis tre og syv ugentlige afgange fra Kastrup.
Nye vinterruter i Skandinavien
Oslo får flere afgange til Billund, Warszawa, Düsseldorf og Gazipaza, samtidig med at der sker en satsning i flere andre byer: Der oprettes en ny rute mellem Bergen – Aberdeen, ruten Bodø – Alicante er blevet godt modtaget af kunderne og videreføres i vinterprogrammet. Det samme gælder den direkte rute mellem Tromsø og København.
For Sveriges vedkommende kommer der nye direkte ruter fra Stockholm til Uleåborg/Oulu, og Göteborg får nu afgange til Berlin. I dag er der også afgange til Berlin fra Stockholm, København og Oslo. Stockholm får hyppigere afgange til flere destinationer i Europa såsom Alicante, Lissabon, Turku/Åbo og Örnsköldsvik og fordobler antallet af ugentlige flyvninger til Miami.
Til vinter flyver SAS også til Tromsø fra Stockholm op til fem gange om ugen. Tampere i Finland får en ny rute til Malaga i SAS' vinterprogram, og billetterne kommer til salg senere i maj.
For første gang flyver SAS 200 ruter i et vinterprogram, og for hele 2018 tilbyder SAS 18 nye ruter.
For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling 4532323135
SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 191 lande verden over.