SAS øger trafikken i Skandinavien

Report this content

SAS passagerer får nu endnu flere afgange at vælge imellem, når de skal rejse mellem Danmark, Norge og Sverige.

Fra og med første september får passagererne således to ekstra daglige rundture at vælge mellem, når rejsen går mellem København og Stockholm. Endnu en daglig rundtur mellem København og Bergen, samt København og Stavanger. Og i forbindelse med sommerprogrammet 2011 øges trafikken mellem København og Oslo også med en daglig rundtur.

Der bliver også flere afgange mellem Stockholm og Oslo. I alt øges trafikken inden for Skandinavien med 62 ugentlige afgange.

”Vi oplever en positiv udvikling i den skandinaviske trafik, så det er meget tilfredsstillende, at vi nu kan give vores passagerer endnu bedre muligheder og forbindelser, når de vil rejse i, til og fra Skandinavien. Samtidig er denne ekspansion et led i SAS strategi om at styrke vores hjemmemarked,” siger Robin Kamark, kommerciel chef i SAS.

De nye afgange vil ikke bare være til gavn for de lokale passagerer, men vil også forbedre forbindelsen fra København til de øvrige Skandinaviske byer. Samtidig er der lagt stor vægt på, at de nye afgange giver de bedst mulige forbindelser via København til en række Europæiske destinationer.

I sidste måned kunne SAS fortælle, at der i efteråret bliver sat endnu en Airbus 340 i produktion for at øge frekvenserne på den interkontinentale trafik. Således vil SAS passagerer få flere direkte afgange til New York, Chicago, Bangkok og Dubai fra og med oktober.

Rute Dato for ekspansion Tidstabel
CPH-ARN-CPH 01-sep-10 13.25-14.35, 15.15-16.25
CPH-ARN-CPH 02-sep-10 21.00-22.10, 06.30-07.45
CPH-BGO-CPH 20-sep-10 22.50-00.10, 06.35-07.55
CPH-SVG-CPH 31-okt-10 22.50-00.10, 06.35-07.55
CPH-OSL-CPH 27-mar-11 13.35-14.45, 15.25-16.35
OSL-ARN-OSL Efter sommerferien 2010 12.30-13.30, 14.30-15.30
ARN-OSL-ARN Efter sommerferien 2010 20.00-21.00, 21.30-22.30

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Chef for Brand, Marketing og EuroBonus, Per Møller-Jensen, +453232 3290

Abonner