SAS sænker priserne på bagage
Mindst ét stykke bagage er altid inkluderet i billetprisen på rejser med SAS. Nu reducerer SAS priserne på ekstra bagage samtidig med, at prismodellen og reglerne for specialbagage forenkles.
Den markante prisnedsættelse gælder for alle typer bagage uanset mål med en maksimalvægt på 23 kg, som købes på internettet eller ved SAS Self Service-automater.
- Med det her tilbud, gør vi flyrejsen billigere og enklere for rejsende med ekstra bagage, siger Snorre Andresen, produkt- og udviklingsdirektør i SAS.
Betydelig forenkling på specialbagage
Forenklingen inkluderer også alle typer specialbagage eksempelvis ski, golfudstyr, cykler, fiskeudstyr og musikinstrumenter. Maksimalvægten på 23 kg (32 kg på Business Class) er det eneste, der gælder, forudsat den fysiske plads i flytypen tillader det.
- Vi har lyttet til vores kunders ønsker og kan nu med glæde tilbyde den enkleste prismodel for alle typer bagage. Selv et stort surfbræt kan nu indgå i passagernes fribagage på rejser med SAS, siger Snorre Andresen.
SAS fragter mange millioner stykker bagage hvert år, og af de kunder som har behov for ekstra bagage medbringer typisk ski, golfudstyr, cykler og ekstra kufferter.
Priser i Danmark
Manuelt Online/automat Rabat v/ self service (vs. førpris)
Indenrigs 299 kr. 189 kr. 37%
Europa 449 kr. 349 kr. 30%
Interkont 629 kr. 599 kr. 20%
Fakta:
- SAS fjerner begrænsninger på ekstra bagage*
- SAS reducerer priserne ved køb af ekstra bagage online eller ved self service-automat
- Specialbagage kan indgå som fribagage
- 1 stk. bagage (23 kg) er altid inkluderet med SAS
- EuroBonus Diamant- og Guldmedlemmer: To stk. gratis bagage inkluderet i billetten
- EuroBonus Sølvmedlemmer: Et stk. gratis bagage inkluderet i billetten
* For bagage, som kræver manuel håndtering (dyr og våben), gælder særlige betingelser
Læs mere på www.sas.dk/bagage
For yderligere information, kontakt venligt:
SAS presseafdeling på tlf: +45 32 32 31 35
SAS er Skandinaviens største flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Skandinavien, Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star Alliance ™ og sammen med vores 27 partnere flyver vi til 1300 destinationer i 193 lande. For mere information, besøg http://www.sas.dk