SAS styrker salg på nettet

Report this content

SAS Danmark har oprettet en ny afdeling under navnet e.commerce. Chef for afdelingen bliver 40-årige Sven-Eric Nillson. Afdelingen hører under salg og marketing og er en sammenlægning af afdelingerne bag sas.dk og sasurprice. Sven-Eric Nilsson har hidtil været chef for sas.dk og har beskæftiget sig med salgsarbejde i diverse SAS-selskaber gennem de seneste 12 år.

"SAS er allerede langt fremme indenfor online salg, hvor vi har været nyskabende både indenfor generel reservation på sas.dk og gennem vores eksperimenterende sassurprice-afdeling. Men vi ønsker at være førende og støtte vores kunder endnu mere optimalt. Med Sven-Eric Nilsson som chef for e.commerce og gennem sammenlægningen af sassurprice og sas.dk styrker vi vores online salg til gavn for både kunder, agenter og interne afdelinger. e.commerce vil fokusere på at styrke SAS' brede vifte af distributionsmetoder på nettet og vil bl.a. styrke self-booking-værktøjerne, så de håndterer SAS-produkterne endnu bedre. Desuden ønsker vi at sikre et tættere samarbejde med agenter om reservationssystemerne," siger Lars Bording, direktør salg & marketing i SAS Danmark.

Sven-Eric Nilsson ser frem til den nye udfordring.
"Jeg glæder mig til at styrke online-samarbejdet med rejsebureauer, agenter, kunder og andre partnere. På online-området øger vi nu fokus, får flere kræfter og samler kompetencerne," siger han.

Sven-Eric Nilsson er begyndt i det nye chefjob d. 6. juli og bliver en del af ledelsesteamet i salg & marketing.

Abonner

Dokumenter og links