SAS vælger Airbus langdistancefly
SAS vælger Airbus langdistancefly SAS har valgt Airbus som leverandør af nye fly til SAS' oversøiske ruter. Bestillingen omfatter fire fly af typen A330-300 og seks fly af typen A340-300. SAS har optioner på yderligere syv fly. Værdien af ordren beløber sig til cirka SEK 10 mia. Flyene skal successivt i årene 2001-2004 erstatte det nuværende langdistancefly Boeing 767. - Gennem bestillingen sikrer og udvikler SAS sin position som verdensomspændende luftfartsselskab, siger SAS koncernchef Jan Stenberg. Vi vil tage markedsandele på det skandinaviske marked for interkon- tinental trafik og forstærke vor totale position på det skandinaviske marked. Bestillingen skaber også forudsætninger for en yderligere ekspansion af SAS' trafik, fortsætter Jan Stenberg. Airbus A330-300 og A340-300 repræsenterer det nyeste indenfor moderne flyteknik. Hvor de er indsat i trafik er de blevet meget populære blandt passagererne. A330 og A340 indgår i samme produktfamilie og er udviklet sideløbende men udfylder delvis forskellige behov. A340 kan flyve nonstop på de længste nonstop-strækninger i verden, A330 egner sig specielt for trafikken over Atlanten. At flyene tilhører samme familie giver en række samordningsfordele; besætningen kan let skifte mellem flytyperne og det tekniske vedligehold kan samordnes. I SAS' version har A340 plads til 275 passagerer, 56 sæder på Business Class og 219 på Economy Class. A330 har plads til 278 passagerer - 56 på Business Class og 222 på Economy Class. Sæderne er placeret i konfigurationen 2-2-2 på Business Class og 2-4-2 på Economy Class. I spørgeskema undersøgelser blandt passagerer har flyet fået højeste karakter for den behagelige kabine. A340 er udstyret med fire motorer og A330 med to motorer. Med købet fortsætter SAS fornyelsen af flyflåden. Når flyene indsættes i trafik øges udbudet af sæder med næsten 50 procent og fragtkapaciteten vokser med 40 procent. Samtidig mindskes omkostningen per sæde med 20 procent. Bestillingen betyder en forøgelse af SAS' interkontinentale kapacitet. Ekspansionen ligger på linje med kundernes behov og forventninger til hurtige og behagelige direkte forbindelser mellem Skandinavien og interkontinentale destinationer, og udbygningen sker i takt med markedsudviklingen. SAS har lagt stor vægt på miljøaspektet. Lavt brændstofforbrug, lavt støjniveau og miljøtilpasset fremstilling af flyet er nogle af de krav, som SAS har stillet til flyet. Airbus opfylder kravene og arbejder langsigtet med fortsat miljøtilpasning af produktionen. For fotografier af flyet venligst se SAS' hjemmeside: http://www.scandinavian.net/company/newsfacts/picture/archive.asp Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/07/30/20030730BIT00830/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/07/30/20030730BIT00830/wkr0002.pdf