Scandinavian Airlines åbner "The London Lounge"
Scandinavian Airlines åbner "The London Lounge" Den 15. maj indvier Scandinavian Airlines sammen med Air Canada en passagerlounge i Heathrow-lufthavnen i London. Dér kombineres topmoderne faciliteter i skandinavisk design med bekvemmeligheder, som vil værdsættes af passagererne. Den nye lounge er designet af det svenske arkitektfirma Thomas Eriksson Arkitekter TEArk. Den er på 1300 kvadratmeter, tre gange større end SAS' tidligere lounge i Heathrow og har plads til 350 gæster. Loungen er bygget i to etager for at skabe forskellig atmosfære ud fra de rejsendes behov, uanset om rejsen er kort eller lang. Nederste etage har en livligere atmosfære som i lobbyen på et hotel, hvor gæsterne kan "mingle", spise eller drikke lidt. Øverste etage byder på en mere afslappet atmosfære med bekvemme siddegrupper, massagestole, bibliotek og brusekabiner. Et moderne business-center tilbyder gæsterne PC'er, bredbåndsopkobling til Internettet og trådløs forbindelse for medbragte PC'er (Telia Homerun), printere, telefoner og fax. Loungen rummer også en biograf med 12 pladser, et spillerum med bord- curling, som er udviklet af en svensk tidligere Ol-deltager samt en separat børne-lounge. En buffet forsyner de rejsende med frisk frugt, snacks, varme og kolde drikke. Der er også adgang til skandinaviske og internationale aviser og tidsskrifter. Den innovative stil fremhæves af flere kunstværker, bl.a. mini Buddha- figurer af Fredrik Wretmann og et ur af Albin Karlsson. Den prisbelønnede canadiske tekstilkunstner Elyse de la Fontaine bidrager også med to værker. - Vi er stolte over at kunne tilbyde en lounge, som vil tilfredsstille de forretningsrejsendes behov, siger Jens Willumsen, som er ansvarlig for Market & Product Management i Scandinavian Airlines. Her tilbydes afkobling, underholdning, opfriskning af krop og sjæl, men også muligheden for at arbejde og kommunikere med omverdenen. "The London Lounge", som den kaldes, ligger i Heathrows terminal 3 ved siden af tax-free i transitområdet. Den fungerer som en kombineret SAS Business Lounge og Air Canada Maple Leaf Lounge for selskabernes samt Star Alliance's hyppige rejsende. For yderligere information kontakt: Peter Söderlund, SAS Director Product Development On Ground +46 (0) 70 997 1104 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/15/20030515BIT00670/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/15/20030515BIT00670/wkr0002.pdf http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/15/20030515BIT00670/bild.html Pictures