SMS ved forsinket bagage

Report this content

SMS ved forsinket bagage Nu indbydes 5000 af Scandinavian Airlines' faste kunder til at afprøve en ny informationstjeneste: Modtag ved ankomst en SMS-besked om bagage, som af en eller anden grund er forsinket. SMS'en fortæller også, hvornår bagagen kan forventes at være fremme. For dem, som vælger at tilslutte sig tjenesten, vil der, hvis bagagen er forsinket, være en SMS på mobiltelefonen allerede når man stiger ud af flyet. Kunden kan så enten kontakte SAS-personalet med det samme eller bestemme sig for at vente, til bagagen lander i stedet for at spilde tid ved bagagebåndet. Afprøvningen af SMS ved forsinket bagage foregår frem til 31. maj. Hvis testpersonerne er tilfredse, indføres tjenesten for alle SAS EuroBonus- medlemmer samt for Travel Pass-rejsende. I 2002 var 0,7 pct. af bagagen med Scandinavian Airlines forsinket, så der kræves en stor gruppe rejsende for at testen skal kunne fungere. De fleste bagageforsinkelser opstår ved skift i store lufthavne. Scandinavian Airlines har allerede udviklet flere SMS-tjenester. For eksempel kan alle rejsende bestille information om afgangs- og ankomsttider for dagens flyvninger. Rejsende med Travel Pass eller Travel Pass Corporate kan registrere sig én gang for alle og siden automatisk få SMS'er om justeringer af afgangs- eller ankomst på bestilte flyrejser. Man kan læse mere om disse tjenester på www.sas.dk - Der kan forventes flere mobiltjenester i fremtiden, lover Peter Söderlund. De bliver endnu mere innovative i næste generation af mobiltelefoner. For yderligere information kontakt: Peter Söderlund, Scandinavian Airlines, Director Product Development On Ground Tlf. +46 (0) 709 97 11 04 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/03/19/20030318BIT00940/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/03/19/20030318BIT00940/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links