snowflake mod sydligere breddegrader

Report this content

snowflake mod sydligere breddegrader Den 30. marts starter Scandinavian Airlines lavpriskonceptet med det nye navn snowflake. Konceptet har allerede fanget kundernes interesse. Indtil nu er der solgt over 90.000 rejser. snowflake henvender sig til privatrejsende, som vil rejse billigt og enkelt ud i Europa eller fra det øvrige Europa til Sverige og Danmark. Med lave priser, nyt design og en mere enkel service ombord tilbyder snowflake noget nyt, som markedet efterspørger. - Det er lykkedes os at kombinere produktets enkelthed med en tilsvarende enkelhed i produktionen, hvilket er en forudsætning for de lave priser, vi tilbyder. snowflake tager det med sig fra Scandinavian Airlines, som er vigtigt og gedigent i form af sikkerhed og god kundebehandling. Piloter og kabinepersonale kommer fra Scandinavian Airlines. Navnet snowflake understreger dog, at dette er en selvstændig forretningsenhed, som står på egne ben, siger Eva-Karin Dahl, Director Business and Concept Development og ansvarlig for snowflake. Rejser fra 415 kroner De billigste rejser koster 415 DKK (580 SEK) inklusive lufthavnsskatter og afgifter. Derudover håndteringsgebyr, afhængigt af, hvordan kunder vælger at bestille rejsen. En internetside, www.flysnowflake.com er under udvikling og beregnes klar i juni, men man kan allerede nu gå ind på denne side og læse alt om snowflake. Indtil videre er det muligt at bestille billetter via rejsebureauer og on-line agenter. snowflake rejser bestilles som enkeltbilletter. To enkeltbilletter kan kombineres til en tur/retur. Det nye design er snowflakes kendetegn, der møder kunden i alle led: Ved bestilling, check-in og ombord. Indcheckningsautomater, uniformsdetaljer og produkter ombord har unikke designdetaljer for snowflake. snowflake starter med fire fly af typen Boeing 737-800 med plads til 150 passagerer. Flyene vil bl.a. kunne kendes på deres citrongule haleror med snowflakevaremærket og de hvide motorer. De første to Boeing 737-800 med nyt design afgår fra Stockholm til Istanbul klokken 07.00 og fra København til Bologna kl. 15.30 den 30. marts. Service ombord med valgmuligheder snowflake tilbyder kunden måltider og drikkevarer til rimelige priser. Der er mulighed for at skabe sit eget måltid efter ens eget behov. Et udvalg af enklere retter tilbydes på hver flyvning. Man kan f.eks. vælge mellem en varm og to kolde retter samt forskellige dessertalternativer. snowflake tilbyder også salg ombord. Som tidligere meddelt kan man fra København flyve til og fra Alicante, Athen, Bologna, Lissabon, Malaga, Palma de Mallorca, Pristina og Sarajevo. Fra Stockholm flyver snowflake til Alicante, Athen, Barcelona, Budapest, Dublin, Istanbul, Malaga, Nice, Prag og Rom. Et billede af en 737-800 malet i snowflakes design findes på www.sas.dk under About SAS. For yderligere information, kontakt: Eva-Karin Dahl, Director Business and Concept Development og ansvarlig for snowflake +46 (0) 8 797 28 17 eller +46 (0) 709 97 28 17 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/03/19/20030319BIT00300/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/03/19/20030319BIT00300/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links