Star Alliance introducerer global losning for messerejser
Star Alliance introducerer global løsning for messerejser Geneve, 23. maj 2000 - Star Alliance har introduceret den første globale rejsepakke for arrangører og deltagere i internationale konferencer og udstillinger. Produktet, som kaldes Star Alliance@ Conventions Plus, blev i dag præsenteret på EIBTM, European Incentive, Business Travel & Meeting Expo i Geneve i Schweiz. "Star Alliance Conventions Plus er fleksibelt og enkelt at bruge. Da produktet består af mange forskellige moduler, kan det skræddersyes efter den enkelte brugers behov", sagde Ingegerd Olsbro-Fehrm, SAS, som har været projektleder i udviklingsprojektet. "Star Alliance er den første luftfartsalliance, som tilbyder et produkt, der retter sig målrettet mod messerejser, og dermed dækker et stort behov i markedet." En stor fordel ved Star Alliance Conventions Plus er at konferencearrangøren kun behøver een kontakt for at klare alle flyarrangementer, uanset hvor mange Star Alliance selskaber, der er involveret i rejsen. Een Star Alliance repræsentant vil optræde på vegne af alle de deltagende selskaber og vil være konferencearrangørens eneste nødvendige forbindelse til hele netværket, hvilket er en forenkling af arbejdet med at arrangere en international konference. Star Alliance netværket flyver til over 800 destinationer i mere end 130 lande. Med en kontakt til dette store system gennem Star Alliance Conventions Plus får konference-arrangøren mulighed for at få transporteret sine deltagere til og fra et givet arrangement, uanset hvor de befinder sig i verden. Konferencedeltagere, som er medlem af Star Alliance's forskellige bonusprogrammer, optjener bonuspoints på vej til og fra konferencen. Star Alliance, en alliance af uafhængige luftfartsselskaber, blev etableret i maj 1997. Nuværende medlemmer af Star Alliance er Air Canada, Air New Zealand, All Nippon Airways - ANA, Ansett Australia, the Austrian Airlines Group (som består af Austrian Airlines, Lauda Air og Tyrolean Airways), Lufthansa, SAS, Singapore Airlines, Thai Airways International, United Airlines og Varig Brazilian Airlines. British Midland og Mexicana Airlines bliver medlemmer senere på året. For yderligere information venligst kontakt: Ingegerd Olsbro-Fehrm, projektleder i Star Alliance udviklingsprojektet, SAS Telefon 00 46 8 797 1792 Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/05/23/20000523BIT00060/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/05/23/20000523BIT00060/bit0002.pdf