Stor efterspørgsel på Boston: SAS opjusterer til en daglig afgang
Fra sommerprogrammet 2019 flyver SAS til Boston en gang om dagen fra København. SAS går fra at flyve fire ugentlige afgange til en daglig afgang fra begyndelsen af maj 2019.
SAS opjusterer til Boston. Efterspørgslen fra både forretningsrejsende og ferierejsende vokser, og derfor flyver SAS dagligt fra sommerprogrammet 2019.
- Boston er en efterspurgt destination i sommerprogrammet, og derfor er det glædeligt, at vi nu kan tilbyde en daglig flyvning fra København. Tidstabellen er rigtig god, og det giver også vores kunder i Sverige og Norge en mulighed for at flyve via København, siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS.
SAS begynder at flyve dagligt i perioden 6 maj 2019 til og med 27 september 2019. Efter en kort periode i vinterprogrammet, hvor ruten har været lukket, åbner ruten op igen i sommerprogrammet med stor efterspørgsel.
- Mange af vores kunder har opdaget Boston, og Boston ikke længere kun er en destination for vores forretningskunder, Vores ferierejsende har også lyst til at opleve de mange kulinariske oplevelser kombineret med kulturen i området, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ruten genåbner for sæsonen den 31 marts 2019, hvor der flyves fire gange om ugen. Fra 6 maj 2019 er det en daglig afgang.
31MAR19-05MAY19 | |||||
From/To | DOOP | STD | STA | ||
CPH-BOS | 1..45.7 | 12:50 | 14:55 | ||
BOS-CPH | 1..45.7 | 17:30 | 06:55+1 | ||
06MAY19-26SEP19 | |||||
From/To | DOOP | STD | STA | ||
CPH-BOS | Daily | 12:50 | 14:55 | ||
BOS-CPH | Daily | 17:30 | 06:55+1 | ||
27SEP19-26OCT19 | |||||
From/To | DOOP | STD | STA | ||
CPH-BOS | 1..4..7 | 12:50 | 14:55 | ||
BOS-CPH | 1..4..7 | 17:30 | 06:55+1 |
For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling 4532323135
SAS AB er Nordens største børsnoterede luftfartskoncern. Scandinavian Airlines flyver til mere end 100 destinationer indenfor Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien. Scandinavian Airlines er medlem og en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance sammen med 27 medlemmer tilbyder SAS over 1300 rejsemål i 191 lande verden over.