Topplacering til New Nordic by SAS i Monocle Travel Top 50
’New Nordic by SAS’-madkonceptet, der er lavet med fokus på sæsonbaserede og lokalproducerede kvalitetsråvarer fra små producenter, hædres i Monocle Magazines attraktive undersøgelse af bedste de initiativer i rejsebranchen, Travel Top 50, 2018/2019.
Hvert år offentliggør det berømte livsstils- og rejsemagasin Monocle Magazine sin attraktive undersøgelse, Travel Top 50, der er en samling og guide til de bedste initiativer og produkter i rejsebranchen, som skiller sig ud på kvalitet og innovation.
I Travel Top 50 for 2018/2019 indtager madkonceptet ’New Nordic by SAS’ plads nummer 16. Monocle Magazine har kåret SAS-konceptet som ”Best in-flight meal packaging”, og magasinet fremhæver specifikt de sæsonbaserede og lokalproducerede råvarer, funktionaliteten og det innovative design af ’SAS Kuben’, som menuerne serveres i, og ikke mindst de unikke fyldte chokolader.
- Hver dag sørger tusindvis af SAS-medarbejdere for, at vores passagerer for en service og oplevelse i topklasse. Det er deres skyld, at vi opnår flotte resultater, og den flotte placering viser også, at vores initiativer og arbejde med at udvikle produkter og service for den moderne rejsende er succesfuld, siger Karl Sandlund, Executive Vice President Commercial hos SAS.
New Nordic by SAS løfter smagsoplevelserne om bord på flyselskabet til nye højder. Menuerne består af skandinaviske specialiteter med et twist, og hvor det er muligt, bliver der anvendt økologiske råvarer og bæredygtig fisk og skaldyr.
- Der er hård konkurrence i fly- og rejsebranchen, hvor både store og små aktører konstant introducerer nytænkende og fantastiske produkter. At SAS bliver rangeret som nummer 16 af Monocle Magazine, der er eksperter på udviklingen og tendenser i branchen, er derfor en stor ære, siger Karl Sandlund.
Madkonceptet New Nordic by SAS tilbydes på over 80.000 flyvninger om året. Menuerne er inkluderet i rejsen for passagerer, som rejser på SAS PLUS på kortdistance flyvninger på over 80 minutter. Passagerer, som rejser på SAS Go på skandinaviske og europæiske flyvninger over 80 minutter, kan forudbestille madkonceptet.
//
Vedhæftet findes billeder af SAS Kuben med New Nordic by SAS menuerne.