ANA, verdens sjettestørste passagerselskab slutter sig til Star Alliance

Report this content

ANA, verdens sjettestørste passagerselskab slutter sig til Star Alliance TOKYO, 15. oktober - Ved en farverig ceremoni i Tokyo i dag, blev All Nippon Airways (ANA), Asiens største passagerselskab, budt velkommen som det nyeste Star Alliance medlem. ANA bliver det niende medlem af alliancen og udvider betydeligt Star Alliance's evne til at betjene sine kunder på rejser til nogle af verdens vigtigste forretningsdestinationer. Dr. Cheong Choong Kong, viceformand og administrerende direktør for Singapore Airlines deltog i ceremonien sammen med direktørerne for alliancemedlemmerne og offentliggjorde, at Singapore Airlines i den nærmeste fremtid også vil tilslutte sig Star Alliance. - Medlemsskabet af Star Alliance er et vigtigt skridt fremad ind i det ny årtusind for ANA, sagde Kichisaburo Nomura, præsident og administrerende direktør for ANA. - Ved yderligere at udvide vort japanske, sydøstasiatiske og kinesiske netværk og dermed øge efterspørgslen, er vi klar til at spille en aktiv rolle som medlem af Star Alliance holdet. - Vor indtræden i Star Alliance vil markant styrke alliancens globale rutenet især i Asien,Stillehavsområdet og Europa, sagde Dr. Cheong. - Vi kan nu tilbyde vore kunder at rejse længere, hurtigere og mere bekvemt end det før har været muligt. Med ANAs indtræden betjener Star Alliance mere end 760 destinationer over hele jorden og dækker 112 lande på fem kontinenter. Star Alliance rutenet er nu så udbygget, at det er den mest bekvemme måde at rejse på mellem stort set samtlige vigtige forretningsdestinationer. - Vi er alle meget glade for at få ANA som nyt medlem, siger de administrerende direktører for Star Alliance selskaberne i en fælles erklæring. Kvaliteten af deres flåde, deres japanske og oversøiske rutenet samt ikke mindst kvaliteten af deres kundeservice gør ANA til en ideel ny partner for vor alliance. Medlemmerne af Star Alliance er de førende flyselskaber i de områder, de betjener. Fra i dag består Star Alliance af: Air Canada, Air New Zealand, All Nippon Airways, Ansett Australia, Lufthansa, SAS, Thai Airways International, United Airlines samt Varig Brazilian Airlines. Tidligere på året meddelte Mexicana Airlines, at de ville slutte sig til alliancen næste sommer. Austrian Airlines har også offentliggjort planer om tilslutning. Singapore Airlines vil blive medlem til foråret. Siden skabelsen af Star Alliance i maj 1997 har alliancens medlemmer fløjet med mere end 400 millioner passagerer. I gennemsnit starter et Star Alliance fly hvert 10. sekund et eller andet sted på jorden. ....2/ - All Nippon Airways blev grundlagt i 1952 og var i de første 37 år indenrigsselskab i Japan. I 1989 gik ANA ind i en ny tidsalder med sin første ruteflyvning fra Tokyo til Guam, efter at den japanske regering havde besluttet at åbne for konkurrence på det voksende japanske oversøiske marked. Selskabet er siden vokset til at blive det sjette største IATA-selskab, når det gælder antallet af passagerer. ANA har mere end halvdelen af den japanske indenrigstrafik og flyver yderligere til 28 udenlandske destinationer. ANA havde i 1998 mere end 41 millioner passagerer. Singapore Airlines er internationalt anerkendt som et af verdens førende flyselskaber og regnes som ledende i flyindustrien, når det gælder produktudvikling især inden for kundeservice. Deres rutenet dækker 90 destinationer i 40 lande i Asien, Nordamerika, Mellemøsten og det sydlige Stillehavsområde. SIA har en af industriens yngste flyflåder med en gennemsnitsalder på lidt over fem år. SIA betjener sig af en flåde bestående af MEGATOP 747, B747, MEGA ARK fragfly, Boeing 777 A340 og A310. Med venlig hilsen Scandinavian Airlines Informationsafdelingen ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/07/30/20030730BIT01000/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/07/30/20030730BIT01000/wkr0002.pdf

Dokumenter og links