Ny medicinsk cold chain-teknologi redder liv verden over

Report this content



Secops nye generation af kølekompressorer, der kan give ultralave temperaturer til under -80°C forbedrer markant den medicinske cold chain ved transport af avancerede mRNA-vacciner. Kampen mod kræft, hiv, malaria, ebola, influenza og Covid-19 kan derved bedre bekæmpes verden over, da disse alvorlige sygdomme bekæmpes med netop mRNA-vacciner.

De avancerede mRNA-vacciner skal afkøles langt mere end andre vacciner og kræver derfor kontinuerlige temperaturer helt ned til -80 °C for at undgå at miste deres vaccineeffektivitet. Derfor er den medicinske cold chain-teknologi og logistik altafgørende. Bekæmpelse af Covid-19-pandemien har fremskyndet behovet for medicinske såkaldte ULT-cold chain (ultra-low temperature), da mRNA-vaccinerne viser lovende potentiale mod såvel Covid-19 som til bekæmpelse af eksempelvis kræft, hiv, malaria, ebola og influenza. 


Når man kommer udenfor de højtudviklede lande, bliver ULT- cold chain hurtigt en udfordring. Den globale virksomhed Secop, der er førende leverandør af løsninger til ULT cold chain, har derfor udviklet en ny generation af prisbelønnede kølekompressorer. Dette muliggør optimering af cold chain designet til ultralave temperaturer, der kan fungere over hele kloden. Secop er i dag den største leverandør af kølekompressorer til den global vaccinationsalliance GAVI og WHO-udvalgt leverandør med specifik knowhow og erfaring inden for medicinske kølekædeløsninger.

Cold chain-logistik for vacciner giver udfordringer
Udfordringerne i vaccinekølekæden er komplekse. Vacciner skal opbevares inden for et bestemt temperaturområde for at opretholde deres effektivitet. Fra producent til brug passerer de gennem en række temperaturstyrede miljøer. 

Vacciner transporteres med fly fra producenten som kølelast til det land, hvor de skal bruges. Efter landing opbevares de i kølerum, inden de distribueres med kølekøretøjer til regionale og subregionale kølelagre. Fra lagrene til landsbyerne transporteres vaccinerne i kølere og af vaccinebærere, der rejser med bil, motorcykel, cykel eller endda til fods for at nå fjerntliggende landsbyer. 

Lager- og transportudstyr skal opfylde visse standarder, der er fastsat af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Vaccinedistributionsnetværket havde huller under COVID-19-pandemien, hvilket synliggjorde behovet for at udvide infrastrukturen for den medicinske cold chain. ULT-køleudstyr spiller en stadig vigtigere rolle i opbevaringen af kritiske materialer og prøver i medicinske forskningsfaciliteter, laboratorier og hospitaler. Pålidelighed, energieffektivitet og et lavt klimaaftryk er nøglekrav. Det er afgørende at reducere energiforbruget, samtidig med at produktets ydeevne opretholdes. 

Den største bekymring med ULT-frysere er at sikre de kostbare vacciner og andet biomateriale, og det mest almindelige sikkerhedsproblem med udstyret er kompressorfejl. Derfor er ULT-kondenseringsenheden med dens kompressorer en kritisk komponent for at garantere stabilitet i cold chain

 

Secop-teknologi skaber større sikkerhed
De nye teknologier fra Secop giver en mere pålidelig ULT- cold chain. For at understøtte sikkerheden ved de medicinske cold chain, der er afhængige af ultralave temperaturer har Secop udviklet en ny generation af mobilt ULT-køleskabe baseret på virksomhedens årtier lange erfaring med medicinske køleskabe og samarbejde med verdens førende køleskabsproducenter.

Et første skridt var skiftet til miljøvenlige kølemidler. For eksempel bruger Secop nu de miljøvenlige kølemidler R290 og R170 med lave GWP-værdier (Global Warming Potential).

Derudover har Secop udviklet et særligt program af kompressorer med en ny generation af styringselektronik, der opnår optimeret energiforbrug og samtidig sikrer en stabil og pålidelig køletemperatur med flere ekstra funktioner til forbedring af systemovervågningen. De førende modeller, der anvendes til ULT-frysere i dag er Secops NLV12.6CN- og SLVE18CN-kompressorer.

Læs mere om Secop og ULT-teknologien på: www.secop.com

Om Secop

Secop er ekspert i avancerede hermetiske kompressorteknologier og køleløsninger inden for kommerciel køling. Virksomheden udvikler stationære og mobile køleløsninger med høj ydeevne til førende internationale køleproducenter. Secop designer kompressorløsninger inden for forretningssegmenter; Stationær køling, mobil køling og medicinske cold chain. Secop er WHO-udvalgt leverandør med specifik knowhow og erfaring inden for medicinske kølekædeløsninger.

Koncernen har 1.350 ansatte på verdensplan med produktion i Slovakiet og Kina samt forskningscentre i Tyskland, Østrig, Slovakiet, Kina og USA. Hertil kommer et dedikeret motorkompetencecenter (MCC) i Tyskland til støtte i udviklingen af ​​elektronik og motorstyring. 

 

Pressekontakt:

Christina Rytter, Scandinavian Communications
E: cr@scandcomm.com 
M: +4523967733 

Abonner

Multimedia

Multimedia