Ingen ventetider mellem Sverige og Danmark - nu starter samarbejdet mellem Scandlines og HH Ferries
I dag går startskuddet til det langsigtede samarbejde mellem Scandlines og HH Ferries på ruten Helsingborg og Helsingør. Med op til fem afgange i timen er servicen forbedret, og ventetiderne for de rejsende bliver meget minimerede. Et tiltag der sættes i gang for at imødegå konkurrencen fra Øresundsbroen og samtidig forstærke infrastrukturen i regionen.
De seneste år har de rejsende mellem Sverige og Danmark i større omfang valgt den sydlige vej over Øresundsbroen, og færgelinjerne på Øresund har mistet omsætning. Der har i flere år været diskussioner om et samarbejde mellem Scandlines AB og HH Ferries, og i juni i år har rederierne truffet en beslutning. – I dag starter samarbejdet mellem HH Ferries og Scandlines, der skal gøre det enklere for kunderne at rejse med færge. Men formålet er ikke udelukkende at skabe en bedre forbindelse mellem Sverige og Danmark, men også at infrastrukturen i den nordlige Øresundsregion forstærkes. Med det nye samarbejde er vi et reelt alternativ til Øresundsbroen, også på langt sigt, udtaler Henrik Rørbæk, linjechef på Scandlines Helsingborg – Helsingør. I første omgang samordnes afgangstiderne, så der altid er en færge i havn. Med den samme billet, der købes enten på webben eller i drive in, vælger kunderne selv hvilken færge der benytter. Enkelt og bekvemt. – Samordningen af afgangstiderne er en kæmpe fordel for vores gæster. Vores mål er, at gøre det så attraktivt som muligt at sejle med færge mellem Sverige og Danmark, og de nye afgangstider er kun en af fordelene. Nu har kunder selv mulighed for at vælge den færge der ligger ved kaj og derved undgå ventetider, siger Henrik Rørbæk. Fra og med i dag betjenes alle kunder i samme check in i Helsingør og planen er, at terminalen i Helsingborg i løbet af 2010 bliver opgraderet på samme måde. Til den tid vil billetkøb, check in og kajplads være fælles. – For at være konkurrencedygtig skal man være omstillingsparat. Vi har en spændende tid foran os, og det er en glæde at kunne tilbyde vores kunder nye og spændende produkter tilpasset deres behov, siger Henrik Rørbæk. Helsingborg 1. september 2009