Hospital i Grønland vælger Sectras radiologiløsning - forbedret samarbejde på tværs af landegrænser for bedre patientbehandling
Linköping, Sweden – September 23, 2024 – Den internationale it- og cybersikkerhedsvirksomhed Sectra (STO: SECT B) skal levere sin enterprise-løsning til Dronning Ingrids Hospital (DIH) i Grønland. Løsningen vil forbedre DIH's nuværende samarbejde med hospitaler i Danmark, løse udfordringer med ressourcer og subspecialer, og i sidste ende forbedre patientplejen i regionen.
”De partnerskaber vi har med hospitaler i Danmark, er meget vigtige for os, da vi som et tyndt befolket land har svært ved at rekruttere personale og dække medicinske specialer lokalt. For at kunne levere pleje med den hastighed og kvalitet vi ønsker, er vi nødt til både at øge effektiviteten i vores interne radiologiske arbejdsgange og lette samarbejdet med sundhedsvæsenet i Danmark. Sectras samlede platform muliggør dette ved at give nem adgang til billeder, data, patientportefølje og nødvendige værktøjer, samt mulighed for effektivt at dele information,” siger Cosmus Pyndt, leder af den diagnostiske og terapeutiske afdeling i det grønlandske sundhedsvæsen.
DIH er Grønlands centrale hospital. Det ligger i byen Nuuk og understøtter også 15 klinikker spredt over hele landet. Kontrakten på Sectras enterprise imaging-løsning blev underskrevet i andet kvartal af Sectras regnskabsår 2024/2025 efter en donation til hospitalet fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. DIH vil i første omgang bruge løsningens modul til radiologi.
”Deling af ressourcer, ekspertise og arbejdsbyrde mellem hospitaler inden for en region eller, som i dette tilfælde, endda på tværs af landegrænser, er afgørende for at kunne håndtere den stigende arbejdsbyrde i sundhedsvæsenet og manglen på ressourcer. Derfor skal deling af information og billeder mellem hospitaler være effektiv og nem. Det er opmuntrende at være vidne til samarbejdet mellem DIH og hospitaler i Danmark. Inddragelsen af Rigshospitalet, som gik live med Sectra i sommer, og især chefradiolog Martin Lundsgaard Hansens ekspertise, har været med til at forme dette projekt,” siger Sune Henriksen, administrerende direktør for Sectra Danmark.
Han fortsætter: ”Jeg er beæret over at kunne støtte Dronning Ingrids Hospital i at levere patientbehandling af høj kvalitet, og vi er begejstrede for dette nye kapitel for Sectra, hvor vi udvider vores marked til også at inkludere sundhedsvæsenet i Grønland.”
Sectras enterprise imaging-løsning giver en samlet strategi for alle billeddiagnostiske behov og sænker samtidig driftsomkostningerne. Den skalerbare og modulære løsning, med et VNA i centrum, gør det muligt for sundhedsudbydere at vokse fra -ologi til -ologi. Besøg Sectras hjemmeside for at læse mere om Sectra, og hvorfor vi er toprangeret i “Best in KLAS”.
Om Sectra
Sectra bidrager til et sundere og mere sikkert samfund ved at hjælpe sundhedsudbydere i hele verden med at forbedre effektiviteten i behandlingen, og myndigheder og forsvarsstyrker i Europa med at beskytte samfundets mest følsomme oplysninger. Virksomheden, der blev grundlagt i 1978, har hovedkvarter i Linköping, Sverige, med direkte salg i 19 lande og distributionspartnere over hele verden. Omsætningen i regnskabsåret 2023/2024 var på 2.964 millioner svenske kroner. Sectra-aktien er noteret på Nasdaq Stockholm-børsen. For mere information, besøg Sectras hjemmeside.
For yderligere information, venligst kontakt:
Dr. Torbjörn Kronander, CEO & President Sectra AB, 46 (0)705 23 52 27
Marie Ekström Trägårdh, Executive Vice President Sectra AB & President Sectra Imaging IT Solutions, 46 (0)708 23 56 10
Tags: