Velkommen til Sedermeradagen i København

Report this content

Den 23. marts 2017 afholder Sedermera Fondkommission en stor investordag på Tivoli Hotel & Congress Center i København. Det er anden gang, at Sedermeradagen afholdes i Købehavn, og der er stor interesse fra både virksomheder og investorer om at deltage.

Sedermeradagen er en investordag, der arrangeres af Sedermera Fondkommission. Sedermera Fondkommission, med hovedkontor i Malmø, har været finansiel rådgiver for flere danske virksomheder i forbindelse med kapitalisering og notering på de svenske børser AktieTorget og Nasdaq Stockholm First North. Formålet med dagen er, at investorer kan mødes og få mere information om interessante virksomheder i micro- og smallcap-segmentet under afslappede former. Dørene til Sedermeradagen åbnes kl. 7.30 og dagen indledes med kaffe og morgenmad. Tidsrummet mellem kl. 8:00 og 12:30 er fyldt op med virksomhedspræsentationer. Dagen byder naturligvis på kaffepause og afsluttes med frokost. 

”Vi er utrolig glade for den store interesse for Sedermeradagen, hvor vi nu for anden gang har valgt at afholde den i København. Flere af de virksomheder, vi arbejder sammen med, ligger i Danmark, og vi ser frem til at præsentere disse virksomheder på deres hjemmebane. Vi tror også, at denne form for investordage er en rigtig god måde for virksomhederne at lære hinanden at kende, og vi ser frem til mange spændende præsentationer og møder den 23. marts,” siger Andreas Sandgren, vicedirektør og virksomhedsansvarlig i Sedermera Fondkommission.

Besøg www.sedermeradagen.se for tilmelding og mere information om Sedermeradagen. Det er gratis at deltage.

For mere information om Sedermeradagen, kontakt venligst: 
Sedermera Fondkommission
Telefon: +46 (0) 40-615 14 10
E-mail: info@sedermera.se 
www.sedermeradagen.se

Sedermera Fondkommission tilbyder services til virksomheder, der er noteret eller står foran en notering på et marked. Selskabets services omfatter corporate finance, certified adviser, opkøb og virksomhedsovertagelser (M&A), finansiel kommunikation, emissionshåndtering og likviditetsgaranti. Sedermera Fondkommission er et bifirma til ATS Finans AB, et værdipapirselskab under den svenske Finansinspektion tilsyn. Sedermera Fondkommissions hovedkontor ligger i Malmø. Selskabet har også kontor i Lund (Medicon Village) og Norrköping (Norrköping Science Park). Organisationen består af cirka 17 personer. Sedermera Fondkommission arbejder for langvarige kunde- og investorrelationer.

Tags:

Multimedia

Multimedia