Fable robotter fra Shape Robotics indtager endnu et land - distributionsaftale med Bischoff AG i Schweiz

Report this content

København, den 7. maj 2021 

Shape Robotics har underskrevet en distributionsaftale med Bischoff AG, en erfaren partner med flere fysiske kontorer i Schweiz og mere end 40 ansatte. Selskabet leverer kontorartikler og EdTech-løsninger til uddannelsesinstitutioner i hele Schweiz. 

Aftalen betyder at Shape Robotics succesfulde modulære robotsystem samt tele-presence robotten Fable Connect vil blive fuldt integreret i Bischoff AG’s produktportefølje til uddannelsessektoren. 

Vi er meget stolte af at byde velkommen til vores første forhandler i Schweiz. Aftalen med Bischoff AG åbner et nyt vigtigt marked for os. Vi har i øjeblikket fokus på at øge vores tilstedeværelse i de tysktalende DACH-lande da der ligger et stort vækstpotentiale her efterhånden som landene accelererer deres digitalisering. Så det er en vigtig milepæl for Shape Robotics at lave en aftale med en stærk partner i Schweiz.” siger David Johan Christensen, CEO.

Ligesom mange andre lande har Schweiz også fokus på STEM uddannelse som nøglen til at sikre landets fortsatte velstand og innovative styrke. Digital Switzerland er en organisation der har skabt "Computational Thinking" initiativet hvis overordnede målsætning er at alle skoler i Schweiz skal tilbyde undervisning i kreativ programmering og teknologiforståelse. 

---

Om Shape Robotics A/S

Shape Robotics har på få år opbygget en stærk position på det globale EdTech-marked. Virksomheden har udviklet Fable, en unik modulær robot, der gør det let og sjovt for børn at konstruere og programmere robotter. Siden lanceringen af Fable i 2017 er tusindvis af robotter solgt og sendt til klasseværelser rundt om i verden.

Robotsystemet bidrager til inspirerende undervisning, der er med til at forberede de studerende til en omskiftelig fremtid, hvor digitale teknologier, kunstig intelligens og automatisering i stadig stigende grad præger familie- og arbejdsliv. Fable er en modulær robot, som studerende kan bygge på få sekunder. Robotsystemet er robust og kan bruges til at løse krævende opgaver. De studerende kan kode Fable, afhængigt af deres erfaring - fra simpel blokprogrammering til kodning i det avancerede Python-sprog. Fable inkluderer en bred vifte af undervisningsmateriale, udviklet af lærere til lærere. Shape Robotics tilbyder en komplet undervisningsløsning til uddannelsesinstitutioner fra 3. klasse til gymnasium og erhvervsskoler.

I 2020 lancerede Shape Robotics telepresence robot-systemet Fable Connect. Systemet gør det muligt for skoler at få studerende tilbage i klasseværelset ved hjælp af robotten som kommunikationsenhed. Produktet udvider virksomhedens tilbud og er blevet godt modtaget af de danske skoler. Hundredvis af Fable Connect-robotter bruges nu på skoler og hospitaler, primært af børn med langvarige sundhedsproblemer. Markedet for Fable Connect forventes at vokse og blive et vigtigt produkt for virksomheden i de kommende år.

Yderligere information
David Johan Christensen, CEO Shape Robotics A/S
Tel. (+45) 2685 0903
Email:
david@shaperobotics.com

Investor relations
André Fehrn, CFO Shape Robotics A/S
Tlf.
(+45) 2444 8556

Email: ir@shaperobotics.com
Rugmarken 18, 3520 Farum, Denmark

CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com

Abonner